Typiske hovedopgaver – når du er peer

Her kan du finde en beskrivelse af de hovedopgaver, peer-støttemedarbejdere i projekt “Peer-støtte i Region Hovedstaden” forventes at bruge størstedelen af sin arbejdstid på.

Ved at læse beskrivelsen igennem, kan du få et indtryk af typiske peer-opgaver. Som en del af projektet skal hovedopgaverne udgøre mindst 2/3 af peer-støttemedarbejderens arbejdsopgaver, da dette er besluttet af partnerskabet.

Generelt viser de foreløbige erfaringer fra projektet, at peer-støtten skaber værdi for brede målgrupper på tværs af indsatsområder og behov – man kan sige at peer-støtten kan noget i sig selv, som samskabes med borgere og kolleger på den enkelte arbejdsplads.


Individuel peer-støtte

Individuel peer-støtte er individuelle samtaleforløb med brugere/patienter.

Individuelle samtaleforløb etableres ved en fælles aftale mellem borgeren og peer-støttemedarbejderen om at indgå et samarbejde, og samtaleforløbende kan have forskelligt indhold alt efter borgerens behov og ønsker.

 

Eksempler på individuel peer-støtte
Herunder kan du se eksempler på, hvordan peer-støttemedarbejderne selv beskriver deres tilbud. Da peer-støttemedarbejderne er ansat meget forskellige steder, vil visse typer af samtaleforløb være mere passende nogle steder end andre.

  • ”Det overordnede formål med de individuelle forløb er at støtte borgerne i at definere, hvad deres mål i livet er, og hvordan jeg kan hjælpe dem med at nå disse. Jeg bruger mig selv, min historie og selve relationen, således at genkendelse og en følelse af at blive mødt, er tydelig. Denne måde at være sammen på skaber et rum af empati og forståelse, og det kan medvirke til at motivationen til at skabe en forandring vokser hos borgeren”
 
  • ”Individuel peer-støtte er en samtaleform, hvor man bl.a. taler med borgeren om drømme, håb og planer for fremtiden. Samtalerne skal støtte borgerne i at identificere ønsker for fremtiden og hjælpe borgerne i processen med at nå deres mål, skridt for skridt, fx med udgangspunkt i ’Guide til et godt hverdagsliv’.”
  • ”Borgerne inviteres til at dele deres historie med udgangspunkt i metoden ’livshistoriefortællinger’. Borgeren får mulighed for at fortælle det, han eller hun gerne vil, og der gives god tid til det. Herigennem kan borgerne få øje på vendepunkter, der har været særligt vigtige, og få en større forståelse for egen situation og udvikling.”

Gruppebaseret peer-støtte

Ved gruppebaseret peer-støtte planlægger og gennemfører peer-støttemedarbejderen recovery-understøttende gruppeforløb.

Gruppeforløb laves enten som en ny aktivitet eller som en videreudvikling af eksisterende aktiviteter – og ofte i samarbejde med kollegaer på arbejdspladsen.

Gruppeforløbene etableres ved en fælles aftale mellem peer-støttemedarbejderen og et antal borgere, der ønsker at deltage i gruppen, om at opstarte en samtalerække med et særligt fokus.

 

Eksempler på gruppebaseret peer-støtte
Herunder kan du se eksempler på, hvordan peer-støttemedarbejderne selv beskriver deres tilbud. Også her skal disse læses som inspiration.

  • ”Borgerne inspireres og hjælpes til et bedre hverdagsliv gennem erfaringsdeling med andre i gruppen og ved en gennemgang af relevante håndteringsværktøjer fra ’Guide til et godt hverdagsliv’.”
  • ”I dette gruppeforløb arbejder vi med metoden ”livshistoriefortællinger”. Borgerne får mulighed for at fortælle hele eller dele af deres livshistorie med udgangspunkt i vendepunkter i deres liv, samt drage erfaringer fra andres historier og måder at håndtere udfordringer i livet på.”
 
  • ”Recovery-gruppen handler om at skabe et åbent rum, hvor alle emner er tilladt, uden at deltagerne skal frygte at blive analyseret i behandlingsøjemed. Da gruppen køres som en diskussion og erfaringsudveksling frem for undervisning, vil deltagerne i gruppen opleve nye roller hvor de bidrager positivt med gode råd til hinanden og ikke placeres i patientrollen.”


Øvrige former for peer-støtte

Peer-støtte kan ikke altid defineres og puttes i en ramme.  Der er mange møder i hverdagen, hvor ens erfaringskompetencer kan komme i spil. Det kan være i form af:

  • Enkeltstående samtaler
  • Spontane/uformelle samtaler
  • Telefonsamtaler/mailkorrespondance
  • Socialt samvær
  • Stå til rådighed

“Når der ikke er noget bestemt jeg skal, kan jeg gøre det der er brug for, når der er brug for det.” – Peer, om de ikke rammesatte opgaver

Samspillet med kollegaer

Det er en vigtig del af at være peer, at man har et samspil med den organisation man er i. Derfor er det også afgørende at man som peer er repræsenteret på personalemøder, konferencer og lign. Dels er det her, arbejdet omkring borgerne drøftes og koordineres, hvilket gør at peers tænkes med i indsatsen omkring borgerne. Dels har det også betydning for at påvirke dialoger og opfattelser i en mere recovery-understøttende retning.


Metoder fra Peer-uddannelsen

Ved både individuel- og gruppebaseret peer-støtte udgør de fælles levede erfaringer et fundament for relationen og samarbejdet mellem peer-støttemedarbejderen og borgerene.

På Peer-uddannelsen bliver peers uddannet i at anvende deres erfaringskompetencer i samarbejdet med borgerne. Samtidig bliver de undervist i brugen af metoder fra ’Guide til et godt hverdagsliv’, ’Liv i Fokus’ og ’5 veje til et godt liv’. Læs mere om redskaberne på Peer-Uddannelsen


Viden

Det er en central del af projekt “Peer Støtte i Region Hovedstaden” at samle op på, hvilke opgaver der er meningsfulde for peers, og i hvilke sammenhænge de giver mest mening. Dette arbejde fortsætter ind i 2018.

Det er et arbejde der gennemføres i samarbejde med peer-støttemedarbejderne selv, de andre peer-projekter, Socialstyrelsen og Recovery-mentorerne i Region Hovedstadens Psykiatri.

Fra Midtvejsrapporten 2017

Det følgende om gode peer-opgaver er et uddrag fra vores seneste rapport:

Peers kan med fordel være ’noget andet’ end deres kollegaer
Størstedelen af vores interviewpersoner fremhæver det gavnlige i, at peer-støttemedarbejdere har en anden rolle og type opgaver end kollegaerne.

Borgerne tilbydes her ’noget andet’,” der opleves som værdifuldt, og som supplerer den øvrige indsats. Denne ’anden’ rolle giver bl.a. peer-medarbejdere mulighed for:

  • at gå til borgeren uden et specifikt mål
  • at tage udgangspunkt i borgerens aktuelle behov og ønsker
  • at møde borgeren som en ligemand
  • at tilbyde et anderledes fortroligt rum
  • at differentiere sig som et særligt (fleksibelt) tilbud til borgeren

Peers skaber flest resultater som supplerende indsats
Selv om peer-støttemedarbejdere kan have meget forskellige roller og opgaver, viser rapporten, at der i praksis er to overordnede peer-roller som er fremherskende.

  • Konventionel brug, hvor peers inkluderes i en eksisterende indsats og varetager samme opgaver som andre faggrupper, og supplerende peer-støtte, hvor peers inkluderes i en eksisterende indsats, men varetager særskilte peer-opgaver, som adskiller sig fra opgaver, der løftes af andre faggrupper.
  • De fleste peer-medarbejderne fungerer som supplerende peer-støtte i de kommunale og regionale tilbud. Denne rolle fremhæves som særligt værdiskabende, da det giver peer-medarbejdere større frihed til samt de bedste forudsætninger for at skabe positive resultater.
    Peers har bl.a. mulighed for at etablere supplerende recovery-orienterede tilbud, støtte op om borgernes recovery-proces samt fremme arbejdspladsens recovery-orientering.

Download en kort version af rapporten her:

PIXI - MIDTVEJSRAPPORT 2017- PEER-STØTTE I REGION HOVEDSTADEN 418.54 KB 78 downloads

Denne Pixi-udgave indeholder en kort beskrivelse af de nyeste erfaringer med ansættelse...

Se også: