Frivillig peer

Denne side er til dig, der er frivillig peer – eller som ønsker at blive det. Her har vi samlet de spørgsmål vi oftest løb ind i, da vi arbejde med peer-projektet:

Der er flere andre steder med stor erfaring med at drive frivillige peer-aktiviteter. Dem samarbejder vi selvfølgelig med – læs mere i hæftet til højre >>>

Hvad er særligt for frivillig peer-arbejde:

Selvom det at have levede erfaringer og bruge dem i sit arbejde som peer, er ens for både lønnede og frivillige peers, er der nogle grundlæggende ting ved det frivillige arbejde som er  særlige:

  • Færre timer – hvad betyder det? Man er typisk frivillig i færre timer om ugen end når man arbejder lønnet – og ser derfor dem man arbejder sammen med mindre. Derfor er det vigtigt, at der er en ud over dig selv, der er opmærksom på dig
  • En anden frihed Som frivillig kan du og den du er frivillig for i høj grad selv bestemme hvorfor I bruger tid sammen. Det er også op til jer, hvor længe I vil bruge tid sammen og hvilken vej jeres samarbejde udvikler sig
  • En lidt anden slags kontakt Flere borgere, der har fået frivillig peer-støtte, siger at det skaber en anden relation, når der ikke er løn involveret, fordi man  tid sammen skal finde en fælles motivation for at bruge tid sammen
  • Ikke bundet til matriklen Som frivillig peer kan du følges med borgerne til aktiviteter, møder m.m.
  • Borgerne kan også henvende sig til jer Når du er frivillig, kan borgerne henvende sig direkte, uden at skulle have en særlig problemstilling. Derfor vurderer I om det er relevant at samarbejde.
  • En forsmag på lønnet peer-arbejde For nogle frivillige peers, er det en mere uforpligtigende måde, at undersøge om det lønnede peer-arbejde er en vej at gå.

Hvornår er det peer-støtte?


For nogle frivillige vil det være uklart, om man laver peer-støtte. Det kan  skyldes mange ting. Måske tænker man slet ikke over, at det man laver kan ses som peer-støtte. Eller måske laver man noget sammen med andre, der ikke føles som direkte støtte til nogen. Andre steder er det mere tydeligt, og rammerne er defineret på en måde, så den rolle livserfaringer spiller er tydelig.

Alt skal ikke være peer-støtte, men for mange af os, der har oplevet lidt af hvert i livet er der ofte rart, at vide hvordan det giver mening at trække på egne erfaringer, da tabu, hensyn og alt muligt andet kan fylde.

Socialstyrelsen skriver “Peer-støtte har altid eksisteret og finder løbende sted mellem mennesker, der mødes på psykiatriske afdelinger, i kommunale tilbud, i bruger-organisationer mm.”

Styrelsen skelner mellem mindre formaliserede former for peer-støtte, som fx to der holder kontakten efter udskrivelse, til formel peer-støtte, hvor man ansætter peers.

Hvis du er frivillig-peer, og det er noget der lægges vægt på i din rolle, er denne rolle også i høj grad formaliseret.

Uanset hvad, så handler det om, hvordan dine erfaringer med psykiske vanskeligheder og at komme dig (lidt eller meget) – kan være andre til gavn.

Mange, der har erfaringer med behandling og støtte, er meget opmærksomme på vigtigheden af at føle sig hørt. Derfor er det typisk rart at have tydelige rammer om hvordan og hvad man deler – så man kan koncentrere sig om at give plads og lytte.

Oversigt over peers på Sjælland

Støtte mellem mennesker, der deler livserfaringer, kaldes peer-støtte. Ofte kan peer-støtte fremme ens recovery og skabe nye muligheder i hverdagen – for både den der modtager og giver støtten.

I tvivl om du må være frivillig?

Her kan du læse om reglerne for at lave frivilligt arbejde, hvis du er på en offentlig ydelse, fx kontanthjælp, dagpenge eller pension.

Om at være frivillig:

  • Hvis du modtager en eller anden form for offentlig ydelse er det vigtigt, at du er opmærksom på om du deltager i en frivillig aktivitet, eller laver frivillig ulønnet arbejde. Det er typisk jobcenteret der går op i denne kategorisering.
  • At fx tilbyde borgere i Rudersdal Kommune følgeskab betragtes som en frivillig aktivitet og ikke som frivilligt ulønnet arbejde. En frivillig aktivitet betegnes som en aktivitet, der udføres i en forening, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
  • Du må typisk ikke lave frivilligt ulønnet arbejde i en kommune, men kun i en forening.

Det følgende er reglerne for frivillige aktiviteter. Se alle regler her – Frivillige aktiviteter medfører ikke fradrag i den offentlige ydelse. Men der er stadig nogle regler, som du skal være opmærksom på.

Vi bruger vores egne erfaringer fra at være frivillig i Bro til Hverdagslivet som eksempel. Vær opmærksom på, at reglerne ændrer sig løbende.

Dine opgaver

Hvis du er frivillig peer vil du typisk arbejde med én eller begge former for peer-støtte:

  • Individuel støtte
  • Gruppeforløb

Læs mere om
typiske hovedopgaver

Peer-støtten sker ofte på et utal af måder, især når man er frivillig:

  • En-til-en støtte (både hvor man er sammen men også telefonisk/web)
  • Små grupper
  • Større grupper
  • Undervisning
  • Telefonisk
  • Via web

Hyppigheden variere ofte. Som frivillig er det sjældent dagligt man laver peer-arbejde, men ugentligt eller sjældnere.

Formaliseringen kan også variere:

  • Har du en frivilligkontrakt?
    (nogle har, nogle har ikke)
  • Er der en koordinator der har matchet dig med den du er frivillig for – Eller har I selv fundet frem til hinanden?
  • Er der en fast aftale – evt. kontrakt – med den du er frivillig for? Nogle laver aftaler, der beskriver varighed, mål m.m., andre gør ikke.
  • Er du uddannet som peer, eller er du på anden måde blevet forberedt på opgaven?
  • Er du tilmeldt en netværksgruppe i Peernetværket Danmark?

Det ovenstående er ikke en facitliste, men eksempler, der forhåbentlig bidrager til et tydeligere billede af, hvad frivillig peer-støtte er.