Denne side henvender sig mest til dig, der arbejder lønnet som peer. Er du frivillig kan du selvfølgelig også læse med – og underviser du på en recovery-skole, vil en del forhold være knyttet til gruppeforløb som mange peers også laver.
Vi kan ikke garantere for at indholdet passer 100% til alle situationer. Det bygger på erfaringerne med ansættelse af Peer-støttemedarbejdere i Region Hovedstaden og Peer-uddannelsen.
Der er mange forskellige former for peer-støttemedarbejdere. I 2016 vurderede Peernetværket Danmark, at alene på Sjælland arbejder der 90-100 peers. Nogle hedder peer-støttemedarbejdere, andre recoverymentorer. Download oversigten til højre for at få et overblik. Du kan også læse om at være peer og arbejde med dobbeltdiagnoser.
Vi anvender udtrykket peer-støttemedarbejder, da Socialstyrelsen anvender dette ord. Oprindelsen er “peer-support,” som det hedder i engelsktalende lande.
Oversigt over peers på Sjælland
Praktisk information for peer-støttemedarbejdere
Tre personlige beretninger om at være peer
– klik for at downloade pdf
Typiske peer-opgaver
Dine opgaver som peer er ofte ikke defineret præcist fra første dag – men skal skabes i samarbejde med dig. De typiske hovedopgaver er:
• Individuel peer-støtte, der skal styrke borgerens forudsætninger for aktivt at deltage i egen recovery-proces, samt bidrage til at facilitere denne proces. Den individuelle peer-støtte arbejder i indsatsen med udgangspunkt i borgerens aktuelle ønsker og mål.
• Peer-gruppeforløb gennemføres som nye forløb, fx recovery-grupper, eller som en del af eksisterende gruppeforløb i samarbejde med andre medarbejdere.
Se mere om typiske peer-opgaver
Samtidig med, at du har peer-opgaver vil der typisk også være forskellige driftsopgaver, som knytter sig til den arbejdsplads du er ansat på.
På den lange bane – peer som profession
Peer-støtte er ikke nyt, men det er nyt at peers ansættes relativt ofte i kommuner og regioner. Der er derfor ikke så meget håndgribelig viden om hvordan man sikrer at det er et meningsfuldt og godt job at være peer på den lidt længere bane. Det er noget vi arbejder på her i projektet i 2017.
Nogle ting er dog allerede helt tydelige og bakkes op af blandt andet Socialstyrelsens implementeringsguide:
- Lav tydelige aftaler med din leder om arbejdstid og opgaver – gennemgå gerne din funktionsbeskrivelse sammen. Den kan løbende udvikles.
- Lær dine kollegaer at kende og bliv en del af teamet – jo mere samspil, jo bedre arbejdsmiljø.
- Vælg en metode at arbejde med og bliv god til den – på Peer-Uddannelsen introduceres du bl.a. for Guide til et godt hverdagsliv og Livshistoriefortællinger.
- Kend dine grænser og brug det netværk du har – herunder de netværksgrupper du tilbydes at deltage i som vi gennemfører i samarbejde med Peernetværket Danmark.
Kend dig selv og dine advarselstegn
En del af at gå på arbejde som peer, er at kende sine advarselstegn og triggere så man i god tid kan være opmærksom på, om der er noget der går den gale vej, eller som man skal styre uden om.
‘Triggere’ betyder udløsere, og kan være alt fra situationer, mangel på søvn m.m. som kan forværre hvordan man har det. Kun du ved om du har bestemte triggere – som peer er det en del af dit job at være opmærksom på dem.
Du kan bruge en kriseplan til at skelne mellem almindelige bump på vejen, og hvornår du skal være opmærksom på om du nærmer dig en alvorlig krise.