For peer-støttemedarbejdere

Denne side henvender sig mest til dig, der arbejder lønnet som peer. Er du frivillig kan du selvfølgelig også læse med – og underviser du på en recovery-skole, vil en del forhold være knyttet til gruppeforløb som mange peers også laver.

Vi kan ikke garantere for at indholdet passer 100% til alle situationer. Det bygger på erfaringerne med ansættelse af Peer-støttemedarbejdere i Region Hovedstaden og Peer-uddannelsen.

Der er mange forskellige former for peer-støttemedarbejdere. I 2016 vurderede Peernetværket Danmark, at alene på Sjælland arbejder der 90-100 peers. Nogle hedder peer-støttemedarbejdere, andre recoverymentorer. Download oversigten til højre for at få et overblik. Du kan også læse om at være peer og arbejde med dobbeltdiagnoser.

Vi anvender udtrykket peer-støttemedarbejder, da Socialstyrelsen anvender dette ord. Oprindelsen er “peer-support,” som det hedder i engelsktalende lande.

Oversigt over peers på Sjælland

Praktisk information for peer-støttemedarbejdere

De fleste peers skal finde en rolle på arbejdspladsen, hvor det er tydeligt for kollegaer og borgere/patienter, hvornår de kan tale med en, hvad de kan forvente etc.

Én af de ting en peer ofte gør som det første, er at udarbejde informationsmateriale, fx en folder.

Her kan du downloade eksempler for forskellige foldere – du er velkommen til at lade dig inspirere af dem:

Præsentationsfolder til inspiration – download her:

Recovermentor - Peerstøtte i DPC 645.99 KB 10 downloads

...
    Der er en række forskellige metoder og materialer, der kan være relevante i dit arbejde som peer.

    På Peer-Uddannelsen lærer du at anvende Guide til Et Godt Hverdagsliv, Livshistorie-fortællinger og lave grupper med udgangspunkt i de fem veje til et godt liv.

    Du kan downloade materialer her fra hjemmesiden så meget du vil. Vi opdaterer den løbende.

     

    Peers kan være ansat på mange måder. De fleste steder er man efterhånden ansat på ordinære vilkår.

    Er du i tvivl om den måde du er ansat på, kan du spørge din leder – og få gode råd hos Peernetværket Danmark

    For de fleste peers gælder at:

    • Det er ansættelsesstedet der varetager den daglige ledelse, både fagligt og personalemæssigt. Det betyder, at din leder er ansvarlig for din ansættelse.
    • Arbejder du mere end 8 timer om ugen, er det oftest funktionærloven, der er gældende for ansættelsen, herunder at de første tre måneder af ansættelsen gælder som prøvetid. Ferie afholdes i overensstemmelse med ansættelsesstedets regler.

    Hvis du modtager nogen form for offentlige tilskud, er det vigtigt at være opmærksom på evt. modregning, når du har en lønindtægt. Det er dit ansvar at holde øje med dette.

    >> Læs mere om løn og ansættelsesvilkår

    Din opstart i arbejde består typisk af:

    • Lokal opstart på din arbejdsplads
    • Lokale introforløb
    • Peer-uddannelsen -du kan læse mere om uddannelsen her.

    Her er en kort tjekliste, der kan hjælpe dig med at få styr på det basale på din arbejdsplads:

    • Du har talt med din leder om arbejdstider, og evt. behov du finder det vigtigt, at der tages hensyn til. Det kan være i forhold til mødetidspunkt, behov for pauser eller time-out i løbet af dagen.
    • Du og din leder har en fast aftale om at tale sammen igen.
    • Du har én eller to kontaktpersoner i personalegruppen, som kan hjælpe dig på plads i dit nye arbejde. Meget af dette er lige som når alle andre starter i nyt job. Ofte vil det være sammen med din leder og dine kontaktpersoner, at dine opgaver bliver defineret.
    • Du har en funktionsbeskrivelse og også gerne et arbejds/ugeskema
    • Du er blevet introduceret på et fællesmøde og har haft mulighed for at præsentere dig selv
    • Er der indrettet en arbejdsplads?

    De lokale introforløb kan indeholde alt fra introduktion til din organisations værdier, mødet med kollegaer, brandkurser, arbejdspladsregler, sikkerhedsinstruktioner m.m.

    Her er en række tips, der ofte gør det lettere at starte op i en job:

    • Deltidsjob
      Du er sikkert på deltid – derfor er det en god idé at spørge dig selv: Hvor meget af arbejdspladsens liv skal/kan du deltage i? – måske er der nogle særligt mødetunge dage, det er bedst at planlægge sig udenom.
      Ved deltidsansættelser kan man ikke deltage i alt der foregår på ens arbejdsplads. Det er en god idé at aftale med din leder, hvilke møder der er vigtige, og hvilke, der må vælges fra.
    • Interne arbejdsgange
      Er det besluttet, hvordan du skal rapportere til din leder/teamet? Skal du skrive i journaler, have adgang til IT-systemer eller lign?
    • Tavshedspligt og rapporteringspligt
      Hvad er retningslinjerne for tavshedspligt, og hvornår er du forpligtet til at videregive oplysninger? Dette er vigtigt både i forhold til arbejdspladsens regler og i forhold til hvilken fortrolighed du kan aftale med dem, du er peer for. Er der noget særligt, du skal gøre, hvis en borger fortæller dig noget alvorligt?
    • Hvordan skal borgerne informeres om, at du er der?
      Hvad skal borgerne have at vide om, at du findes, og hvad de kan bruge dig til? Hvem kan du drøfte det med? Hvor kan man møde dig?
    Din arbejdsplads har helt faste regler for, hvad du skal gøre ved sygdom. Tommelfingerreglen er, at du skal kontakte din leder eller anden ansvarshavende.

    Er du i tvivl om reglerne, så undersøg det eller spørg en af dine kontaktpersoner eller din leder.

    Oplever du at måtte melde dig syg ofte, er det en god idé at drøfte rammerne for dit arbejde med din leder. Det er vigtigt at du bidrager med din viden om, hvad der kan spænde ben for dig.

    Tag fat om det så hurtigt du kan, hvis du kan se at tingene går den forkerte vej.

    Peer-uddannelsen i Region Hovedstaden er et tilbud til både lønnede og frivillige peer-støttemedarbejdere samt kollegaer til peers.

    • For at blive optaget på uddannelsen skal du arbejde lønnet eller som frivillig med peer-støtte i et civilt, regionalt eller kommunalt tilbud.
    • 2/3 af dine arbejdsopgaver skal være peer-opgaver.
      Du kan læse mere om typiske peer-opgaver her
    • Ved at tilmelde dig til uddannelsen, skal din arbejdsgiver/leder være med på, at du hen over en periode vil deltage i en række undervisningsdage – antallet af undervisningsdage er forskellige afhængig af om du er lønnet eller frivillig peer
    • Derudover er det obligatorisk at deltage i netværksgrupper – de holdes hver 6. uge.

    >> Læs mere om uddannelsen, deltagerbetaling m.m. her

    Som peer kan du melde dig ind i Peernetværket Danmark, der er et uafhængigt landsdækkende netværk for lønnede og frivillige peer-støttemedarbejdere.

    Se mere på www.peernet.dk

    Tre personlige beretninger om at være peer
    – klik for at downloade pdf

    Typiske peer-opgaver

    Dine opgaver som peer er ofte ikke defineret præcist fra første dag – men skal skabes i samarbejde med dig. De typiske hovedopgaver er:

    Individuel peer-støtte, der skal styrke borgerens forudsætninger for aktivt at deltage i egen recovery-proces, samt bidrage til at facilitere denne proces. Den individuelle peer-støtte arbejder i indsatsen med udgangspunkt i borgerens aktuelle ønsker og mål.

    Peer-gruppeforløb gennemføres som nye forløb, fx recovery-grupper, eller som en del af eksisterende gruppeforløb i samarbejde med andre medarbejdere.

    Se mere om typiske peer-opgaver

    Samtidig med, at du har peer-opgaver vil der typisk også være forskellige driftsopgaver, som knytter sig til den arbejdsplads du er ansat på.


    På den lange bane – peer som profession

    Peer-støtte er ikke nyt, men det er nyt at peers ansættes relativt ofte i kommuner og regioner. Der er derfor ikke så meget håndgribelig viden om hvordan man sikrer at det er et meningsfuldt og godt job at være peer på den lidt længere bane. Det er noget vi arbejder på her i projektet i 2017.

    Nogle ting er dog allerede helt tydelige og bakkes op af blandt andet Socialstyrelsens implementeringsguide:

    • Lav tydelige aftaler med din leder om arbejdstid og opgaver – gennemgå gerne din funktionsbeskrivelse sammen. Den kan løbende udvikles.
    • Lær dine kollegaer at kende og bliv en del af teamet – jo mere samspil, jo bedre arbejdsmiljø.
    • Vælg en metode at arbejde med og bliv god til den – på Peer-Uddannelsen introduceres du bl.a. for Guide til et godt hverdagsliv og Livshistoriefortællinger.
    • Kend dine grænser og brug det netværk du har – herunder de netværksgrupper du tilbydes at deltage i som vi gennemfører i samarbejde med Peernetværket Danmark.

     

    Kend dig selv og dine advarselstegn

    En del af at gå på arbejde som peer, er at kende sine advarselstegn og triggere så man i god tid kan være opmærksom på, om der er noget der går den gale vej, eller som man skal styre uden om.

    ‘Triggere’ betyder udløsere, og kan være alt fra situationer, mangel på søvn m.m. som kan forværre hvordan man har det. Kun du ved om du har bestemte triggere – som peer er det en del af dit job at være opmærksom på dem.

    Du kan bruge en kriseplan til at skelne mellem almindelige bump på vejen, og hvornår du skal være opmærksom på om du nærmer dig en alvorlig krise.

    Jo bedre du kender dig selv, jo bedre kan du arbejde aktivt for at undgå at ting, går den forkerte vej.

    Du kan spørge dig selv, hvordan du plejer at reagere, hvis du har det skidt? Hvordan kan andre se det på dig? Hvad skal din leder gøre, og er der en metode, du bruger, det er godt for andre at kende.

    Der findes mange former for kriseplaner – både som apps, på papir. Fælles for dem, er at de typisk giver ro in sindet og at det er overvejelserne omkring, hvad der skal stå i dem, du oftest kan bruge til mest:

    • Er der særlige handlinger eller oplevelser, der kan trigge noget i dig?
    • Tegn på, at en krise er på vej, som du og andre kan lægge mærke til.
    • Hvad du kan gøre, som virker godt for dig?
    • Ting du skal lade være med, når du mærker, at en psykisk krise er på vej.
    • Hvad andre kan gøre, som du føler, er en hjælp
    • Hvad du har brug for, at andre tager sig af, hvis du får det rigtig skidt og evt. skal indlægges

    Hvis du oplever en situation eller hændelse som påvirker dig negativt, skal du sige det til din leder. Der kan både være mulighed for lokal støtte og gruppesupervision som en del af din uddannelse. Her kan du dele dine tanker og oplevelser med andre peers.

    Målet med gruppesupervisionen er at støtte dig i at løse dine opgaver bedst muligt.

    I “Guide til et godt hverdagsliv” er der en kriseplan, du selv kan anvende, og anvende i dit arbejde som peer-støttemedarbejder.

    REDSKAB #3 Forslag til din kriseplan 206.22 KB 51 downloads

    ...
    Din organisatoriske kriseplan handler om, hvad der er vigtigt at gøre i forhold til dit arbejde, hvis der er opgaver du ikke kan varetage i en periode.

    • Hvem af dine kollegaer skal orienteres?
    • Er der aftaler, der skal aflyses?
    • Er du tovholder for opgaver, hvor andre er afhængige af dig? Er der mails de skal have videresendt?  Nøgler?  Andet?

    Ps: Husk at sætte autosvar på din email. Ellers kan det være svært at få fred.

    Et af de første peer-redskaber var amerikanske udviklede WRAP – wellness, recovery and action plan. WRAP er en kriseplan og handleplan, som bruges af peer-støttemedarbejdere i mange lande. Det blev udviklet i 1997. Mange af tankerne fra WRAP indgår i de recovery-redskaber, der er en del af peer-uddannelsen. Når WRAP ikke direkte indgår i peer-uddannelsen, er det fordi der er sket meget siden 1997.