Er peer-uddannelsen for dig?

Tak for din interesse for Peer-uddannelsen
i Region Hovedstaden

Her kan du finde information om, hvem Peer-uddannelsen henvender sig til, hvordan man tilmelder sig, tilmeldingsfrister m.m.

Vil du vide mere om selve Peer-uddannelsen kan du læse mere her.


Peer-uddannelsen i Region Hovedstaden
tilbyder undervisning til:

  • Lønnede peer-støttemedarbejdere
    i civile, regionale eller kommunale tilbud, herunder peers i praktik
  • Frivillige peer-støttemedarbejdere
    i civile regionale og kommunale tilbud
  • Kollegaer til lønnede eller frivillige peer-støttemedarbejdere
    i civile, regionale eller kommunale tilbud

Undervisningen foregår primært som fælles undervisning på tværs af de tre grupper.

Adgangskrav:

  • For peers:
    • For at blive optaget på uddannelsen skal du arbejde med peer-støtte i et civilt, regionalt eller kommunalt tilbud.
    • 2/3 af dine arbejdsopgaver skal være typiske peer-opgaver.
    • Du kan læse mere om typiske peer-opgaver her.
  • Er du kollega: Du skal arbejde i samme team eller afsnit som peer-støttemedarbejderen.

”Rigtig vigtig basis for at peers & kolleger kan få samme info og grundlag for et fundament til videreudvikling i organisationerne.” – kollega, Peer-uddannelsen, 2017

Deltagerbetaling:

Priserne for tilmelding til peer-uddannelsen dækker de obligatoriske moduler:

  • Lønnede peers: 12.995 (52 timer/13 undervisningsdage)
  • Frivillige peers: 5.995 (28 timer/7 undervisningsdage)
  • Kolleger: 3.995 (15 timer/3 undervisningsdage)

Priserne pålægges ikke moms.

Ved tilmelding til Peer-uddannelsen opnås samtidig adgang til de valgfri moduler uden beregning.

Skal du tilmelde mere end én peer, kan der udarbejdes et tilbud.

For projektets partnere er det gratis at tilmelde deltagere. Projektets partnere er:

  • Region Hovedstadens Psykiatri
  • Københavns Kommune
  • Helsingør Kommune
  • Rudersdal Kommune
  • Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden
  • Det Sociale Netværk

Efter aftale med partnerne, sker tilmelding direkte til Peer-uddannelsen, hvorefter vi samler tilmeldingerne og melder tilbage til hver partner.

Læs mere om projektets partnerne

Tilmelding:

Tilmelding skal ske direkte til uddannelsen. Er du frivillig kan du enten selv tilmelde dig, eller den organisation du er frivillig i, kan tilmelde dig.

Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig, bedes du kontakte os.

Tilmelding sker ved at kontakte uddannelsesansvarlig Laura Nygaard: ln@detsocialenetvaerk.dk, tlf. 31 14 37 60

Tilmeldingsfrister:

HoldTilmeldingsfrist
Basisforløb
Januar
20. November
Basisforløb
Maj
5. April
Basisforløb
September
5. August

Læs mere om datoer og moduler her. Oprettelse af de enkelte moduler forudsætter tilstrækkeligt antal tilmeldte.

Følg med:

Her kan du skrive dig op, hvis du vil have nyheder om peer-uddannelsen:


 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *