Inspiration og viden om peer-støtte

 Udgivet 2019

Sundhedsstyrelsens Videnskatalog om peer-støtte


Formålet med dette videnskatalog er, at give et overblik over hvordan der tidligere er arbejdet med peerstøtte i indsatser for mennesker med psykiske lidelser i Danmark.

I takt med at det bliver mere almindeligt at ansætte peers, er der udgivet flere inspirationsguider, opsamlinger og evalueringer, der beskriver forskellige modeller for peerstøtte. Det er bl.a. med udgangspunkt i disse udgivelser, at nærværende videnskatalog er udarbejdet.

Dette videnskatalog samler  op på de gode erfaringer og den viden, der allerede findes om brugen af peer med det formål, at viden deles og spredes.

Videnskataloget skal give kommuner og regioner inspiration til lokal forankring.

I videnskataloget beskrives både de organisatoriske og ansættelsesmæssige erfaringer, samt eksempler på i hvilke typer af projekter og opgaver peers kan anvendes. Projekterne dækker både landsdækkende, regionale, kommunale og frivillige indsatser.

 Udgivet 2018


National evaluering: Peer-støtte gavner mennesker med psykiske vanskeligheder


Socialstyrelsen har i juni 2018 færdiggjort slutevalueringen af den første nationale afprøvning af peer-støtte i kommuner og regioner. Konklusionen er, at peer-støtte skaber tydelig progression i forhold til menneskers recovery-proces.

På baggrund af afprøvningen af peer-støtte i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midt, er der nu kommet den første nationale evaluering af peer-støtte. Socialstyrelsen konkluderer at borgere, der modtager peer-støtte, oplever progression i forhold til deres recovery-proces bl.a. i form af et bedre socialt netværk og større forbundethed med andre. Stigmatiseringen bliver mindre, og man oplever større åbenhed i forhold til at tale om og forholde sig til psykiske vanskeligheder.

Det at være peer har også vist sig at have en positiv betydning for langt de fleste bl.a. gennem et forbedret socialt netværk, større forbundethed og større åbenhed i forhold til psykiske vanskeligheder. Peer-støttemodtagerne oplever desuden mindre stigmatisering og forbedrede muligheder for at indgå i meningsfulde relationer.

 Udgivet 2018

De fem områder i CHIME er:

  • Forbundethed
    (Connectedness)

  • Håb og optimisme
    (Hope and optimism)

  • Identitet
    (Identity)

  • Mening med tilværelsen
    (Meaning in life)

  • Empowerment

Håb, øget selvværd og handlekraft…


Håb, øget selvværd og handlekraft er blot nogle af de resultater, peer-støtte formår at skabe hos borgere med psykiske vanskeligheder. Den nye rapport “Peer-støttens Resultater – Erfaringer fra Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden” dokumenterer, at peer-støttemedarbejdere kan forbedre borgeres livsmuligheder og livskvalitet, og derved understøtte personlig recovery.

Rapporten baserer sig på interviews med 11 borgere og patienter fra de kommunale psykosociale indsatser og den ambulante behandlingspsykiatri. Med CHIME (Leamy et. al 2011) som analytisk ramme, undersøger og dokumenterer rapporten, hvordan peer-støtte skaber positive forandringer, inden for fem områder, der hver især eller i kombination er dokumenterer som væsentlige for at fremme personlig recovery.

På basis af både interviews og litteraturen om peer-støtte, peger rapportens konklusioner samlet på, at peer-støtte – i de rammer der har været i partnerskabet i Region Hovedstaden – skaber konkrete resultater i nuet og derved bidrager til langsigtede virkninger i form af personlig recovery hos borgere og patienter.

Rapporten tilbyder samtidig en bred vifte af eksempler på, hvordan peer-støtte konkret har styrket forbundethed, skabt håb, styrket borgernes identitet, fremmet områder der kan give mening i tilværelsen samt styrket borgernes empowerment. Herved tilføjer rapporten nye nuancer til forståelsen af, hvad CHIME er i praksis, og bygger dermed bro mellem den overordnede forståelse af personlig recovery, og hvordan peer støtte i praksis fremmer recovery.

PEER-STØTTENS POTENTIALER (2017)

Hvilken forskel gør peer-støtte for borgere og for organisationer?

Vores Midtvejsrapport samler op på de foreløbige erfaringer med ansættelse af peer-støttemedarbejdere i social- og behandlingspsykiatrien fra projektet.

Midtvejsrapporten, der er den første af sin art herhjemme, bygger på 48 længerevarende kvalitative interviews med borgere, der modtager peer-støtte, peer-medarbejdere og kollegaer til peers.

Rapporten slår bl.a. fast:

  • At peer-støtte styrker arbejdspladsens fokus på recovery
  • At peer-støtte har en forandrende effekt på både individ- og organisationsniveau
  • At peer-støtte har en positiv effekt på tværs af indsatser, tilbud og for forskellige grupper borgere
  • At peer-støtte giver borgere håb, mod på forandring og handlemuligheder

MIDTVEJSRAPPORTEN
henvender sig til alle, der gerne vil holde sig opdateret om projektets udvikling og erfaringerne.Vi har også lavet en pixi-udgave, der opsummerer de vigtigste af rapportens konklusioner.

Flere og flere arbejdspladser i social- og behandlingspsykiatrien ansætter peer-støttemedarbejdere. En peer har selv haft psykiske vanskeligheder, været turen igennem de offentlige tilbud og er kommet sig. Det er disse levede erfaringer arbejdspladserne efterspørger.

Recovery har gjort det nødvendigt, at forsøge at arbejde i en anden retning end den traditionelle, der er god til at definere problemer og opstille løsninger for dem, men som kan have vanskeligt ved samtidig at se håb og muligheder.

Peer-støttemedarbejdere kan i særlig grad bidrage til en recoveryproces ved at skabe håb, være rollemodel og dele viden om, hvad der kan være med til at skabe et godt hverdagsliv (kilde).


“Our experience with the ImROC programme has led us to the conclusion that the widespread introduction of people with lived experience of mental health problems into the mental health workforce is probably the single most important factor contributing to changes towards more recovery-oriented services.”Julie Repper, Direktør, ImROC

HAR PEER-STØTTE EN EFFEKT?


En række udenlandske studier viser, at mennesker, der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder og recoveryprocesser, kan spille en unik rolle over for andre mennesker med psykiske lidelser, og dermed supplere den behandling og støtte de traditionelle faggrupper giver.

Effekten af peer-støtte til brugerne ses typisk i form af:

  • øget trivsel
  • reduktion i indlæggelsesgrad og varighed
  • reduktion af misbrug
  • styrkelse af sociale netværk
  • oplevelse af tilhørsforhold til lokalsamfundet
  • øget oplevelse af håb
  • øget oplevelse af magt over egen situation

Kilde: ”En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser” Regeringens psykiatriudvalg, 2013

DET HAR EN EFFEKT
En gennemgang af litteraturen i 2016 konkluderede at:

  • Peer-støtte indsatser har mindst samme effekt som de traditionelle faggrupper
  • Nogle gange større effekt
  • Dette gælder især, når peers indgår med særlige peer roller og funktioner eller varetager særskilte peer-støtte indsatser

BETYDNING FOR ARBEJDSPLADSER OG ORGANISATIONER

Peer-støtte er en primær driver i udviklingen af recovery-orienterede indsatser. Vores midtvejsrapport peger på samme effekter som fundet i andre studier:

  • Styrkefokus og håb på borgernes vegne
  • Skærpet opmærksomhed på sprogbrug, forforståelser m.m.
  • Ny inspiration og refleksion
  • Mindre os/dem tankegang
  • God signalværdi

Typisk har peer-støtte også en positiv effekt for både peers’ne selv i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet, egen recovery-proces m.m.

Guides til at komme godt igang


Tips og vejledninger til implementering af peer-støtte.
Klik for at downloade:

Sainsbury Centre for Mental Health har opstillet tre niveauer af praksisudvikling i organisationer, der ønsker at arbejde recovery-orienteret:

  1. Engagement”, som karakteriserer en organisation, der er engageret i styrkelsen af recovery-orientering, men som ikke er kommet langt i processen:

Der er en organisatorisk bevidsthed om, at der er behov for at udvikle sig i en mere recovery-orienteret retning, samt at der er kendskab til eksisterende eksempler på god praksis og et ønske om at anvende og bygge videre på disse resultater.

Organisationerne vil typisk også have besluttet en plan for at tilbyde recovery-orienterede indsatser og have udarbejdet handleplaner til implementeringen af disse, men der vil typisk kun være begrænsede fremskridt indtil videre. Det vurderes at dette vil være udgangspunktet for de fleste organisationer

3 faser i udviklingen af den recovery-orienterede organisation

2. ”Udvikling,” som karakteriserer en mere moden organisation, der er godt i gang med udviklingen mod recovery-orientering. Der ageres med nogen evidens for at skabe markante forandringer i organisationens praksis, politik og kultur:

Organisationen er begyndt at handle, og der er visse tegn på vigtige forandringer i praksis, politikker og organisationens kultur. Der sker tydelige fremskridt i at tilbyde recovery-orienterede indsatser på nogle områder, men dette er ikke ensartet i hele organisationen

3. ”Forvandling,” som karakteriserer en organisation, der er forvandlet og redefineret, og som har et bevidst udgangspunkt i recovery-værdierne

Visionen om at skabe en recoveryorienteret organisation er blevet realiseret. Der er de nødvendige retningslinjer, processer og praksis for at yde en recoveryorienteret indsats, som er indlejret på alle niveauer af organisationen – fra bestyrelsen til teams og medarbejdere. Der er etableret en praksis for at opnå løbende forbedringer baseret på organisationens egne læreprocesser.

Organisationen arbejder proaktivt for, med en række partnere,  at fremme mental sundhed og et godt hverdagsliv.

Kilde: Implementing Recovery – A methodology for organisational change,” Sainsbury Centre for Mental Health

De 4 skalaer

Her er 4 skalaer, der ofte anvendes til at vurdere en organisations grad af recoveryorientering (Kilde, Lisa Korsbek).
Ud over disse skalaer, er der også skalaer til måling af implementering og outcomes.


Recovery Oriented Systems
Indicators Measure
(ROSI)

Recovery Self Assessment (RSA)

Recovery Oriented Practices Index (ROPI)

Recovery Promotion Fidelity Scale (RPFS)

Faktorer der fremmer eller hindrer recovery.

  • Interventioner (person-orienteret/ mulighed for valg / peer-støtte m.m.)
  • Tilgangen (hos personalet)
  • Tilgængelighed (muligheden for behandling/støtte ved behov)

Recovery-orienterede praksisser målt på f.eks.:

  • Brugerinddragelse
  • Støtte/Behandlings-muligheder/valg
  • Tvang
  • Kompetencer (hos personalet)
  • Kulturen
  • Sproget

Recovery-orienterede praksisser målt på f.eks.:

  • Opfyldelse af de basale behov (bolig, mad, medicin, tøj)
  • Personorienteret og valgmuligheder
  • Brugerinddragelse
  • Inddragelse af pårørende og netværk
  • Fokuseret på ressourcer og muligheder

Recovery-principper omsat i praksis, f.eks.:

  • Brugerdeltagelse og samarbejde
  • Peer støtte
  • Individuelle recovery planer
  • Recovery i missioner og strategier
  • Kvalitetsudvikling drevet af recovery-principper

Lyn quiz:
Hvor klar er din organisation til peers?

Klik her

Placeholder