Inspiration og viden om peer-støtte

NYESTE VIDEN FRA PROJEKTET (APRIL 2017)

Hvilken forskel gør peer-støtte for borgere og for organisationer?

Vores Midtvejsrapport samler op på de foreløbige erfaringer med ansættelse af peer-støttemedarbejdere i social- og behandlingspsykiatrien fra projektet.

Midtvejsrapporten, der er den første af sin art herhjemme, bygger på 48 længerevarende kvalitative interviews med borgere, der modtager peer-støtte, peer-medarbejdere og kollegaer til peers.

Rapporten slår bl.a. fast:

  • At peer-støtte styrker arbejdspladsens fokus på recovery
  • At peer-støtte har en forandrende effekt på både individ- og organisationsniveau
  • At peer-støtte har en positiv effekt på tværs af indsatser, tilbud og for forskellige grupper borgere
  • At peer-støtte giver borgere håb, mod på forandring og handlemuligheder

MIDTVEJSRAPPORTEN
henvender sig til alle, der gerne vil holde sig opdateret om projektets udvikling og erfaringerne.Vi har også lavet en pixi-udgave, der opsummerer de vigtigste af rapportens konklusioner.

Evalueringer af peer-støtte

Til dig, der leder efter hurtig information
– her er fire gode vidensopsamlinger om peer-støtte. Klik for at downloade:

Flere og flere arbejdspladser i social- og behandlingspsykiatrien ansætter peer-støttemedarbejdere. En peer har selv haft psykiske vanskeligheder, været turen igennem de offentlige tilbud og er kommet sig. Det er disse levede erfaringer arbejdspladserne efterspørger.

Recovery har gjort det nødvendigt, at forsøge at arbejde i en anden retning end den traditionelle, der er god til at definere problemer og opstille løsninger for dem, men som kan have vanskeligt ved samtidig at se håb og muligheder.

Peer-støttemedarbejdere kan i særlig grad bidrage til en recoveryproces ved at skabe håb, være rollemodel og dele viden om, hvad der kan være med til at skabe et godt hverdagsliv (kilde).


“Our experience with the ImROC programme has led us to the conclusion that the widespread introduction of people with lived experience of mental health problems into the mental health workforce is probably the single most important factor contributing to changes towards more recovery-oriented services.”Julie Repper, Direktør, ImROC

HAR PEER-STØTTE EN EFFEKT?


En række udenlandske studier viser, at mennesker, der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder og recoveryprocesser, kan spille en unik rolle over for andre mennesker med psykiske lidelser, og dermed supplere den behandling og støtte de traditionelle faggrupper giver.

Effekten af peer-støtte til brugerne ses typisk i form af:

  • øget trivsel
  • reduktion i indlæggelsesgrad og varighed
  • reduktion af misbrug
  • styrkelse af sociale netværk
  • oplevelse af tilhørsforhold til lokalsamfundet
  • øget oplevelse af håb
  • øget oplevelse af magt over egen situation

Kilde: ”En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser” Regeringens psykiatriudvalg, 2013

DET HAR EN EFFEKT
En gennemgang af litteraturen i 2016 konkluderede at:

  • Peer-støtte indsatser har mindst samme effekt som de traditionelle faggrupper
  • Nogle gange større effekt
  • Dette gælder især, når peers indgår med særlige peer roller og funktioner eller varetager særskilte peer-støtte indsatser

BETYDNING FOR ARBEJDSPLADSER OG ORGANISATIONER

Peer-støtte er en primær driver i udviklingen af recovery-orienterede indsatser. Vores midtvejsrapport peger på samme effekter som fundet i andre studier:

  • Styrkefokus og håb på borgernes vegne
  • Skærpet opmærksomhed på sprogbrug, forforståelser m.m.
  • Ny inspiration og refleksion
  • Mindre os/dem tankegang
  • God signalværdi

Typisk har peer-støtte også en positiv effekt for både peers’ne selv i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet, egen recovery-proces m.m.

Guides til at komme godt igang


Tips og vejledninger til implementering af peer-støtte.
Klik for at downloade:

Sainsbury Centre for Mental Health har opstillet tre niveauer af praksisudvikling i organisationer, der ønsker at arbejde recovery-orienteret:

  1. Engagement”, som karakteriserer en organisation, der er engageret i styrkelsen af recovery-orientering, men som ikke er kommet langt i processen:

Der er en organisatorisk bevidsthed om, at der er behov for at udvikle sig i en mere recovery-orienteret retning, samt at der er kendskab til eksisterende eksempler på god praksis og et ønske om at anvende og bygge videre på disse resultater.

Organisationerne vil typisk også have besluttet en plan for at tilbyde recovery-orienterede indsatser og have udarbejdet handleplaner til implementeringen af disse, men der vil typisk kun være begrænsede fremskridt indtil videre. Det vurderes at dette vil være udgangspunktet for de fleste organisationer

3 faser i udviklingen af den recovery-orienterede organisation

2. ”Udvikling,” som karakteriserer en mere moden organisation, der er godt i gang med udviklingen mod recovery-orientering. Der ageres med nogen evidens for at skabe markante forandringer i organisationens praksis, politik og kultur:

Organisationen er begyndt at handle, og der er visse tegn på vigtige forandringer i praksis, politikker og organisationens kultur. Der sker tydelige fremskridt i at tilbyde recovery-orienterede indsatser på nogle områder, men dette er ikke ensartet i hele organisationen

3. ”Forvandling,” som karakteriserer en organisation, der er forvandlet og redefineret, og som har et bevidst udgangspunkt i recovery-værdierne

Visionen om at skabe en recoveryorienteret organisation er blevet realiseret. Der er de nødvendige retningslinjer, processer og praksis for at yde en recoveryorienteret indsats, som er indlejret på alle niveauer af organisationen – fra bestyrelsen til teams og medarbejdere. Der er etableret en praksis for at opnå løbende forbedringer baseret på organisationens egne læreprocesser.

Organisationen arbejder proaktivt for, med en række partnere,  at fremme mental sundhed og et godt hverdagsliv.

Kilde: Implementing Recovery – A methodology for organisational change,” Sainsbury Centre for Mental Health

De 4 skalaer

Her er 4 skalaer, der ofte anvendes til at vurdere en organisations grad af recoveryorientering (Kilde, Lisa Korsbek).
Ud over disse skalaer, er der også skalaer til måling af implementering og outcomes.


Recovery Oriented Systems
Indicators Measure
(ROSI)

Recovery Self Assessment (RSA)

Recovery Oriented Practices Index (ROPI)

Recovery Promotion Fidelity Scale (RPFS)

Faktorer der fremmer eller hindrer recovery.

  • Interventioner (person-orienteret/ mulighed for valg / peer-støtte m.m.)
  • Tilgangen (hos personalet)
  • Tilgængelighed (muligheden for behandling/støtte ved behov)

Recovery-orienterede praksisser målt på f.eks.:

  • Brugerinddragelse
  • Støtte/Behandlings-muligheder/valg
  • Tvang
  • Kompetencer (hos personalet)
  • Kulturen
  • Sproget

Recovery-orienterede praksisser målt på f.eks.:

  • Opfyldelse af de basale behov (bolig, mad, medicin, tøj)
  • Personorienteret og valgmuligheder
  • Brugerinddragelse
  • Inddragelse af pårørende og netværk
  • Fokuseret på ressourcer og muligheder

Recovery-principper omsat i praksis, f.eks.:

  • Brugerdeltagelse og samarbejde
  • Peer støtte
  • Individuelle recovery planer
  • Recovery i missioner og strategier
  • Kvalitetsudvikling drevet af recovery-principper

Lyn quiz:
Hvor klar er din organisation til peers?

Klik her

To afhandlinger om peer-støtte


Peer-støtte er ikke en ny idé. Den har altid fundet sted i forskellige former. Men det er først i de seneste år, at der er kommet stadig mere viden om, hvordan peer-støtte bidrager til andre menneskers recovery-proces. Her er to afhandlinger vi selv trækker på i peer-projektet. Der findes sikkert også mange flere – kontakt os, hvis du synes, der mangler noget.

Placeholder

Bare skør-normal


Birgitte Hanson har i sin ph.d. fulgt 15 brugerstøtter, der har deltaget med løbende besøg hos 68 patienter på 3 psykiatriske afdelinger.  Besøgene er foregået i 3-4 måneder og op til et år.


Placeholder

Peer-støtte som
fordrende for
recovery?


En kvalitativ undersøgelse af fire modtageres
recovery-proces i Projekt ‘Peer-støtte i Region Hovedstaden’. Af Amanda Juul Bredal og  Kathrine Moberg Nielsen. Kandidatspeciale, RUC, 2016


Placeholder

Peer-uddannelsen i Region Hovedstaden arbejder med konkrete metoder, alle kan tage i brug.
Læs mere