Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Vi får mange henvendelser om, hvordan man kan få peer-støtte. Ofte fra mennesker, der oplever, at det kan være svært at skulle komme igennem hverdagen alene.

Lige nu (2017) kan man møde en peer på to måder:

• At der er en peer, der hvor du får psykiatrisk behandling eller hvis du bruger din kommune til at få støtte i hverdagen. Denne gruppe peers er på psykiatriske afdelinger, distriktspsykiatri, botilbud, aktivitets- og samværstilbud, §85-støtte m.m.
• At du kan møde en peer-der er frivillig, og som yder peer-støtte i sted i nærheden af dig.

Læs mere om peer-tilbud på Sjælland:

I projekt ‘Peer-støtte i Region Hovedstaden’ (det er os) er peer-støtten er tilbud til borgere over 18 år med psykiske vanskeligheder i Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne Helsingør, Rudersdal og Købenavn. Det er ikke alle steder du kan møde en peer. Hvis du bor i Rudersdal området, kan du få peer-støtte fra en frivillig.

Alle, der har gennemlevet psykiske vanskeligheder og recoveryprocesser, har værdifulde erfaringer, der kan støtte andre i at komme sig.

Vi anbefaler følgende kriterier for hvem, der kan arbejde som peer-støttemedarbejder i projektet. Kriterierne fokuserer på at have relevante erfaringer med psykiske vanskeligheder og egen recovery. Formelle kvalifikationer er sekundære.

For at kunne blive peer-støttemedarbejder skal man:

• Have levet med psykiske vanskeligheder
• Have været i gang med en recovery-proces i mindst et år
• Være i stand til at sætte modtageren af peer-støtten i centrum og bringe egne erfaringer i spil til gavn for borgeren
• Ønske at varetage et job på mindst 15 timer om ugen

Vil du vide mere – se “I tvivl om peer-støtte er noget for dig?“

En række udenlandske studier viser, at mennesker, der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder og recovery-processer, kan spille en unik rolle over for andre mennesker med psykiske lidelser. Peers kan derfor supplere den behandling og støtte de traditionelle faggrupper giver.

Internationalt omtales denne form for støtte som peer-support (støtte fra ligesindede).

Forskningen om effekt:

• Peer-støtte indsatser har mindst samme effekt som de traditionelle faggrupper
• Nogle gange større effekt
• Dette gælder især, når peers indgår med særlige peer roller og funktioner eller varetager særskilte peer-støtte indsatser

Peer-støtte kan i særlig grad bidrag til recovery-processen ved at skabe håb, være rollemodel samt ved at dele erfaringsbaseret støtte og viden om, hvilke mestringsstrategier, der er gode at bruge i hverdagen.

Vil du vide mere? Se inspiration & viden om peer-støtte

Peer-uddannelsen i Region Hovedstaden er et tilbud til både lønnede og frivillige peer-støttemedarbejdere samt kollegaer til peers. Peer-uddannelsen er samtidig en mulighed for organisationer for at videreudvikle og fastholde en recoveryorienteret tilgang til borgerne. Uddannelsen giver ledere, kollegaer og peers nye veje at gå, for i fællesskab at løfte indsatsen.

Peer-uddannelsen er en deltids-uddannelse, der gennemføres samtidig med ens arbejdsliv. Den tid der bruges på uddannelsen tæller typisk som arbejdstid, men dette kan variere afhængigt af arbejdspladsens interne regler.

Som peer skal man lave peer-arbejde i minimum 2/3 af sin arbejdstid.

Ved opstart på uddannelsen er det obligatorisk før at gennemføre et 3-4 dages basismodul. Basismodulet udbydes tre gang årligt – januar, maj og juni.

Derefter består uddannelsen af en række obligatoriske og valgfri moduler, der er forskellige alt efter om man er lønnede peer, frivillige peer eller kollegaer til en peer. For at gennemføre uddannelsen skal de obligatoriske moduler være gennemført senest ét år efter uddannelsesstart.

Den enkelte deltager tilrettelægger selv sit kursusforløb, og kan tage modulerne, så det passer med andre opgaver.

Læs mere om peer-uddannelsen her

Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden er en del af den nationale afprøvning af peer-støtte i 2015-2018. Det er et krav fra Socialstyrelsen, at der afprøves to modeller for peer-støtte i kommuner og regioner.

De to modeller, partnerskabet har udviklet, beskriver de hovedopgaver peer-støttemedarbejderne skal varetage. Det er den enkelte arbejdsplads, der vælger, hvilken model peer-støttemedarbejderen skal arbejde ud fra.

To modeller:

• Individuel peer-støtte skal styrke borgerens forudsætninger for aktivt at deltage i egen recovery-proces, samt bidrage til at facilitere denne proces. Den individuelle peer-støtte arbejder i indsatsen med udgangspunkt i borgerens aktuelle ønsker og mål. Peer-støttemedarbejderen kan, såfremt borgeren efterspørger det, fungere som brobygger til instanser, netværk og tilbud i lokalområdet.
• Peer-undervisning/gruppeforløb gennemføres som en del af eksisterende gruppeforløb i samarbejde med andre medarbejdere. I fællesskab kan etableres nye gruppeforløb. I samspillet med andre kan gruppeforløb være en måde til at forstå ens eget liv bedre – og de vilkår som betinger det. I gruppen vil man ofte også kunne støtte og hjælpe hinanden.

Download beskrivelsen af de to modeller (pdf):

Oversigt og litteratur kan downloades her – her kan du finde afdækning af national og international forskningsviden om modeller for brug af peer-støtte i professionelle tilbud.

Mennesker med psykiske lidelser bør ikke længere betragtes som kronisk syge. Dette har både regeringens psykiatriudvalg og senest regeringens handleplan ”Ligeværd – et nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser” (2014) fastslået.
Dette nye syn på psykiske lidelser har skabt behovet for et nyt samspil og samarbejde mellem de, der oplever psykisk sygdom, og indsatserne i region og kommuner. Målet er i højere grad at understøtte den enkelte psykisk sårbares håb, autonomi og muligheder for aktivt at deltage i samfundslivet.

Læs om peer-støtte i rapporten fra Regeringens Psykiatriudvalg “En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser” (2013)

Peer-støttemedarbejdere arbejder ud fra egne erfaringer med at komme sig og viden om, hvad der kan gøre en vigtig forskel i hverdagen. Derfor skulle man tro, at det var indlysende, hvad en peer laver.

Men alle erfaringer viser, at det ikke er helt så simpelt at oversætte levede erfaringer til arbejdsopgaver.

Hvis din arbejdsplads overvejer at ansætte peers, er forberedelse en vigtig del af at bringe erfaringskompetencen bedst muligt i spil.

Læs mere om, hvordan I kan forberede jer her