Café Backstage – Nyt peer-fællesskab for unge

Peer Støtte Nyheder Leave a Comment

Cafe Backstage er startet op af frivillige peers i Rudersdal og er en frivilligdrevet cafe for unge. Det er de unge selv der har startet den op, fordi de synes for mange oplever forskellige psykiske vanskeligheder eller sårbarheder, som tit er forbundet med ensomhed og skam.

Det laver Cafe Backstage om på. De unge tror på, at fællesskab og åbenhed omkring psykisk sårbarhed kan ruste unge mennesker til at klare skolen bedre, skabe sunde sociale relationer og en sund identitetsskabelse.

Backstage er en ugentlig cafe, hvor de unge kan mødes og opleve, at de ikke er alene med deres problemer, og hvor de frivillige sidder klar til at tage en snak om, hvordan det går og hjælpe de unge med at sætte ord på deres udfordringer.

I Cafeen arbejdes der ud fra et Peer-princip, hvor de frivillige selv har personlige erfaringer med psykisk sårbarhed og bruger erfaringer fra egen recovery proces aktivt i arbejdet med de unge.

Cafe Backstage er en selvstændig del af frivilligprojektet “Bro til hverdagslivet”. Tilbuddet er altså ikke kommunalt, og det er den unge selv, som afgør, om han/hun har lyst til at komme i cafeen. Der stilles ikke nogen krav til, hvordan man skal have det, og alle er velkomne.

Du kan også læse evalueringen af hvilken forskel frivillig peer-støtte gør for borgere og peers

Hvor? Cafeen foregår i Kulturcenter Mariehøj i Gl. Holte i lokalet, der hedder Backstage. Cafeen afholdes hver tirsdag fra kl. 17 – 21. Se mere på www.cafebackstage.dk

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.