I en ny kronik på Kommunen.dk rejses spørgsmålet om de offentlige velfærdsydelser egentlig gør det, der er mest brug for – eller om den offentlige sektor med fordel kunne lade sig inspirere af borgerne; “Hvad hvis vores fagprofessionelle udgangspunkt i mødet med mennesker med psykiske lidelser var, at de var rollemodeller i stedet for sårbare?“
Kronikken afspejler en række spørgsmål der for tiden drøftes i de psykosociale indsatser, herunder om det stadige fokus på faglig udvikling, har skabt de resultater man forventede.
På det psykoterapeutiske område har især Scott Miller gentagne gange påpeget, at der ikke er nogen målbar forskel for de mange forskellige psykoterapeutiske tilgange.
Herhjemme inviterede KL forrige år Hilary Cottam til deres Social- og Sundhedspolitiske Forum, for at drøfte hvordan kommunerne bliver bedre til at skabe velfærd sammen med borgerne. Hilary Cottam er initiativtager til relationel velfærd, på baggrund af sine undersøgelser af sociale indsatser i England.
Kronikken om borgerne som rollemodeller, bygger på erfaringerne i Helsingør Kommune med peer-støttemedarbejdere og de drøftelser og læring, der er vokset frem som følge af mødet mellem levede erfaringer og den fagprofessionelle indsats.
Et væsentligt omdrejningspunkt i dette er synet på borgerne, og de udfordringer der kan opstå, når det faglige perspektiv distancerer sig fra en forståelse af, at det, der kan ske for ét menneske, kan ske for os alle.
”Vi er med til at bygge en mur mellem den såkaldte normalitet, som omfatter alle os uden en diagnose (endnu) og mennesker, som på et tidspunkt i deres liv udvikler en psykisk lidelse. Muren bliver højere, hvis vi ikke formår at genkende det, den anden kæmper med, i os selv. Og især, hvis vi ikke anerkender, hvilken livskraft, vilje og vedholdenhed der skal til for at komme sig af en psykisk lidelse.”
Både kronikken og Hilary Cottams pointe er, at ny velfærdsløsninger skabes gennem relationer, og at det derfor er nødvendigt at se på de forestillinger og positioner der er skabt mellem indsats og borger, for at komme videre.
For at gå den vej, er peer-støtte en relevant ny rolle, der skaber nye positioner og muligheder. Og ikke kun for borgerne:´” Det, som peer-støtte gør og kan, er at minde os som fagprofessionelle om, hvorfor vi gik ind i det her arbejde. De store velfærdsområder er drevet af ildsjæle, som oprigtigt og engageret ønsker at gøre en forskel for andre.