Velvære i hverdagen: Gode råd til en forbedret livskvalitet

Peter, der er frivillig i Bro til Hverdagslivet, deler her en række af sine enkle, gode råd og ideer til at forbedre ens livskvalitet og få mere energi. Peter har selv haft gavn og stor glæde af at bruge dem. 

Du kender sikkert en del af ideerne, men måske kan Peter bidrage med inspiration og nye synsvinkler:

  • Brug åndedrættet korrekt
  • Lær enkle yogaøvelser og åndedrætsteknikker, mindfulness og lær at være til stede i nuet.
  • God sund kost
  • God nattesøvn
  • Kom ud i lyset/solen hver dag – brug naturen
  • Få motion, dyrk sport eller gå lange ture
  • Sund livsstil
  • Vær opmærksom på dine tanker – Støtter tankerne dig, eller modarbejder de dig?
  • Udtryk dig kreativt
  • Vær opmærksom på din kropsholdning – den kan forstærke dine følelser enten positivt eller negativt.
  • Deltag i sociale aktiviteter – klubber, foreninger mm.
  • Begræns din brug af computer, tv og mobil.
  • Lær farvernes betydning at kende – de kan hjælpe dig på forskellige måder.
  • Ryd op i dit hjem og klædeskab, og kassér ting du ikke bruger mere, eller som du ikke kan lide – giv det væk til genbrug og omgiv dig kun med ting, der gør dig glad og optimistisk.
  • Find meningsfuldt arbejde og sæt dig mål for fremtiden – noget du brænder efter at arbejde henimod.
  • Aktiver din entusiasme og glæde – “det er lysten, der driver værket” – find en hobby eller arbejde der virkelig siger dig noget og giver mening.
  • Brug entusiasmen også i andre situationer, så meget som muligt – giv af dig selv 100%. Alt du gir´ kommer 10 fold tilbage.
  • Giv og modtag kærlighed så meget som muligt. Vær sammen med familien, vennerne, måske få et kæledyr, eller begynd at have med børn at gøre.
  • Rejs lidt ud når du kan – se landet og verden fra andre synsvinkler, gå ad nye stier, tænk i nye baner – udforsk /oplev, lær nyt.  Livet er STORT – mulighederne er Uendelige. Det gælder om, at du finder din vej til glæde og entusiasme, så følg dit hjerte, så skal det nok gå.
  • Lav frivilligt arbejde – glem alt om dig selv – hjælp andre, det er en ret sikker vej til mere kærlighed og glæde.


Her fortæller Peter mere om, hvad han har lært om sammenhængen mellem ens velvære, ens  energiniveau og de ting man kan gøre i hverdagen (klik her for at downloade Peters gode råd og ideer)

  1. At styrke sin Prana –  livsenergien👍

”Prana” eller ”Chi”, er det østerlandske navn for livsenergi. En meget fin og subtil, usynlig elektromagnetisk energi, som strømmer rundt i hele vores fysiske krop og videre ud i auraen (det ikke-synlige energifelt, som omgiver den fysiske krop). Chi eller prana er grundsubstansen i hele universet, grundelementet for alt liv. Det er uophørligt til stede, en uudtømmelig vedvarende energikilde.

Et døende menneske har næsten ingen prana mere, og pranaen forsvinder til allersidst helt.

Akupunktur og akupressur, som du måske har hørt om, bruger bl.a. særlige punkter på kroppen til at påvirke og balancere energistrømmen i vores krop, og der findes over 76.000 “nadi’er” (usynlige energi-linier eller “ledninger”, som løber rundt i vores indre og forbinder organer og nerveceller osv. i et fantastisk indre netværk, lidt som et ledningssystem i en kæmpe computer, hvor alt er forbundet, her bare endnu mere avanceret).

Yoga og flere alternative behandlinger arbejder bl.a. ud fra disse nadier for at styrke strømmen af prana/naturlig energi.

Til grund for flere alternative behandlingsformer ligger en forestilling om, at mennesket har et energisystem, hvis tilstand afhænger af en basal livsenergi. Indenfor ayurveda (traditionel indisk medicin) og yoga kaldes denne livsenergi for prana – Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling (SRAB)

Her kan du læse Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling (SRAB) omtale Prana m.m.:

  1. Sol-lys og naturen – kom ud hver dag.

Sollys er en af de største kilder til forøgelse af Pranaen. Og vi ved alle, at solen er livgivende for alt levende.

Sørg for at få mindst 1 times sollys hver dag (når det er muligt), allerbedst 1/2 time af den opgående morgensol og 1/2 time omkring solnedgang – (der er en særlig positiv indstrømning fra solen på disse tidspunkter, og ganske lavt UV index), men ellers bare ud i lyset, når det er muligt.

I forår-/sommerperioden er det ideelt at gå med bare fødder direkte i græsset og hermed optage energi fra jorden. Gå langsomt, mærk kroppen og fødderne og mærk jorden under dig. Det giver jordforbindelse. De fleste psykiske problemer foregår, som jeg ser det, i sindet og med alt for mange tanker oppe i hovedet. Tankerne drøner rundt, tager følelserne i hånden og skaber nemt ubalancer i energi-flowet ned igennem kroppen. Man kommer nemt til at spænde og “låse” andre steder i kroppen, da kropsbevidstheden ofte er forstyrret og nedsat på grund af al aktiviteten oppe i hovedet og fokus på problemet/ubehaget. Blodet og kemien i kroppen kan også blive påvirket, hvis vi udskiller for meget stress-hormon over længere tid.

Gå- eller løbeture især i nåleskove opbygger pranaen rigtig godt og er meget styrkende for vores æteriske legeme (det beskyttende energilegeme, der omgiver vores fysiske krop, som en del af auraen – for de fleste usynligt, men nogle mennesker er dog i stand til at se det, som et lysende blå-hvidt lys, der stråler ud fra hele kroppen). Er du rigtig frustreret og irriteret eller angst så løb, løb, løb eller gå til du er totalt udmattet – så tænker og grubler du ikke over en eneste ting, bare det at få vejret er mere end rigeligt. Og så får man det super godt efter sådan en tur og meget gerne sammen med andre.

At bade i havet er meget rensende og forfriskende – selv et brusebad derhjemme er også godt. Blot det at opholde sig ved havet eller ved en rislende bæk eller kilde, er også meget opbyggende, fysisk som psykisk, og beroligende. Det er uforfalsket, fredfyldt, ren natur, som vi bliver ét med, man mærker roen og bliver ét dermed.

Vi identificerer os naturligt med det, som vi har fokus på: Natur, mennesker og dyr, følelser og tanker osv. Se på en glad hund, og du bliver selv glad. Se et menneske, der snubler eller vælter på cyklen, og du kan næsten mærke smerten i dig selv. Det er derfor vigtigt, hvor vi har opmærksomheden, og hvad vi identificerer os med, og hvad vi bruger tid og energi på og bliver påvirke af/lader os påvirke af.

At være glad, tilfreds og hjælpe andre øger livskvalitet og giver også mere energi.

  1. Søvn 💤få god nattesøvn.

Søvn er en meget vigtig faktor for opbygning af prana og regenerering af den fysiske krop og af sindet; så sørg for god nattesøvn hver dag. Det er forskelligt fra person til person, men fra 6-9 timer vil jeg sige og helst i tidsrummet fra før kl. 24:00, og frem til solen står op (om vinteren selvfølgelig noget før solen står op). Sov ikke i et rum, hvor der er tændt for alle de tekniske elektriske apparater, og det hele står på stand by. Sluk hele molevitten, når du skal sove. Det kan give rigtig dårlig og urolig søvn ellers, og i forvejen får vi rigelig med udstråling i dagligdagen fra alle disse hjælpemidler.

Det er heller ikke en god ide at spise 2-3 timer før, du skal sove og slet ikke en masse sukkersødt. Det giver en meget dårlig søvn, da kroppen skal bruge kræfter på fordøjelsen, i stedet for at slappe af og blive genopbygget. Skulle du have svært ved at falde i søvn, kan det evt. hjælpe at spise en banan og lidt yoghurt, men der findes selvfølgelig masser af råd omkring søvn på nettet.

  1. Mad 🍔🍇🍉🍞🍗 Få sund mad

At maden også er en stor kilde til at få energi og opbygge prana, er indlysende, men jo mere frisk og uforarbejdet eller let kogt/ tilberedt mad man spiser, jo mere energi tilfører vi kroppen.

Dåsemad, frossen mad, industrialiseret, og masseproduceret mad indeholder oftest masser af tilsætningsstoffer, det har været undervejs længe, måske også vakuumpakket og har generelt meget lidt prana og alt for meget fedt og hvidt sukker.

Fast food er også typisk alt for usundt – så vær opmærksom, og der findes rigtig stort udbud i dag af færdiglavet frisk mad.

Alle former for hvidt sukker og syntetiske sødestoffer er virkelig skadeligt for kroppen, og især hvis man døjer med psykiske vanskeligheder. Undgå det helt og brug rørsukker eller kokossukker og honning i stedet, det optages langsommere i blodbanen og meget mere balanceret.

Jeg anbefaler “regnbuemad”, som er frisk mad i så mange forskellige farver som muligt, varieret, delikat, nærende og smukt at se på. Vi spiser ikke kun med munden via smagssansen, men også med synssansen, lugtesansen og følelserne – hele det æstetiske og “kunstneriske” indtryk, og det betyder jo rigtig meget for hele oplevelsen af måltidet og fordøjelsen. Stresset, kaotisk spisning giver nemt stressede tanker og dårlig fordøjelse, så spis i ro og fred.

Friske grøntsager, frisk frugt, nødder, bønner, korn, groft brød, friske spirer, æg, frisk fisk, lyst hvidt kød, kylling, kalkun, alt sammen helst økologisk eller så giftfrit som muligt, mælkeprodukter uhomogeniseret og økologisk, hvis du kan tåle det, er alt sammen super gode kilder til at få energi – og man kan se det på de friske råvarer og tydeligt smage det.

Rødt kød f.eks. giver også energi, men ligger rigtig længe i vores tarmsystem, faktisk op til flere dage og sender en masse toxiner ud i blodet, som i værste fald og på langt sigt endda kan være cancerfremkaldende, hvorimod fordøjelsen af korn, frugt og grøntsager sker meget hurtigere og uden en masse bivirkninger.

Mad, der en gang har været tilberedt og har ligget mere end et døgn i køleskabet, har allerede tabt en masse prana og udstråler heller ikke friskhed længere.

På mange måder “bliver vi det, som vi spiser”.

Hvis du har en eller anden form for psykisk/fysisk problem, så kan det være en god ide også at få checket via en blodprøve hos lægen om man evt. er i underskud af et eller flere vitaminer eller mineraler.

Ud over at maden giver energi til kroppen via blodet, så omformes den også på et fint subtilt plan til det, der b.la. bliver vores tanker næste dag.

Så husk på igen at spise så sundt, frisk og godt som muligt (mad der er lavet med kærlighed) og i en rolig atmosfære med “good vibes”.

Husk at drikke rigelige mængder vand hver dag for at alkalisere kroppen og få skyllet affaldsstoffer ud. Og pas på med sodavand, cola og syntetiske drikkevarer m.m. De er alle fyldt med enorme mængder af sukker og syntetiske farvestoffer osv., så vælg naturlige juicer med naturligt sukkerindhold.

Spis i øvrigt aldrig mere end til det punkt, hvor du er mæt. Overspisning akkumulerer giftstoffer, som langsomt kan medføre forskellige sygdomme og ubalancer.

Faktisk er det rigtig godt en gang hver uge eller hver 14. dag, bare at drikke frisk saft, eller spise lidt frisk frugt og grøntsager, der går meget hurtigt igennem vores tarmsystem og dermed ikke ligger og gærer og danner toxiner. En sådan saftdag giver organerne en lille tiltrængt pause fra det kæmpe arbejde de udfører for os hver dag, og er du ved godt helbred generelt og har du det fint med 2-3 dage på saft, så gør det endelig engang imellem, men heller ikke længere end det – generelt.

  1. Åndedrættet – Bliv bevidst om dit åndedræt og lær enkle vejrtræningsøvelser.

Prana styrkes rigtig meget via vores vejrtrækning og specielt i åben, uforurenet luft.

Sidder man i et indelukket rum, ved vi alle, hvordan det nærmest dræner en for energi og ilt.

Så sørg for at få frisk luft, så ren som muligt og så meget som muligt hver dag.

Måden du trækker vejret på har ligeledes rigtig stor indflydelse på, hvor megen ilt og energi du tilfører hele kroppen.

De fleste mennesker bruger kun ca. 30% af deres lungekapacitet, så her er der rigtig meget at hente ved at lære nogle enkle metoder (Pranayamas) til forøgelse af prana, ud over alm. dybe åndedrag.

Da åndedrættet bl.a. er vores hoved-energikilde og forbindelse til sindet/følelserne, er det den hurtigste vej til at få mere energi og få det bedre psykisk – blive gladere og få mere ro i sindet. Da vi har åndedrættet konstant med os, kan vi jo praktisere det alle steder, når vi først har lært teknikkerne.

Vejrtrækningsøvelser kan laves af alle og har mange positive egenskaber. De fleste kender Mindfullness, men vejrtrækningsøvelser kan meget mere end det. Her er fx en dansk blog fra internettet om vejrtrækning og angst.

  1. Sunde og positive indtryk– Sund sjæl i sundt legeme

Sunde/positive indtryk er vigtige for vores velbefindende. Vi påvirkes rigtig meget af ting udefra: Radio, tv, nyheder, reklamer, sociale medier, omgangskreds, boligområder, mennesker, stressede bilister, cyklister, arbejdspladsen, luftforurening, dårlig vandkvalitet og pesticider og konserveringsstoffer i fødevarer – “you name it”.

Alt hvad vi tager ind via sanserne: syn, hørelse, lugt, smag, føle, tanker og ord, alt påvirker os i større eller mindre grad, men vi kan sortere rigtig meget i, hvad vi vil “tillade at tage indenbords”, og hvordan vi forholder os til det.

Så vær opmærksom på, hvad og hvordan og hvornår du bliver påvirket udefra, ændr på det du kan og skift om nødvendigt fokus eller flyt dig til andre omgivelser, hvis det er løsningen.

Find eller skab et frirum hver dag, hvor du føler, du kan koble helt af og blive genopladet. Det behøver ikke være “en 14 dages ferie”, blot 10-15 min.  i rolig atmosfære og med de rigtige tiltag, f.eks. meditation og vejrtrækning kan gøre underværker, og” batteriet bliver genopladet”.

  1. Lav et stemningsskift

Når vi er deprimerede eller angste har vi, som jeg nævnte og mener, en tendens til at være alt for meget i hovedet og ofte med en sammenfaldende, let opgivende kropsholdning – energien flyder ikke frit igennem kroppen og rygraden, og alle mulige negative tanker og bekymringer drøner rundt, som vilde heste i vores sind og trækker os og vores følelser “rundt i manegen”. Her er det super vigtigt at tage ansvar og tage fat i “tøjlerne” og i stedet for at forsøge at stoppe tankerne, simpelthen enten skifte fokus eller give sindet en opgave – noget bestemt at arbejde med og koncentrere sig om, så opmærksomheden zoomer ind på helt andre emner og ting. Meditations- og mindfulness-teknikker er også godt til det. (omtales længere nede på siden)

At gå med bare tæer i græsset er, som nævnt, styrkende for vores jordforbindelse og velvære og er en super god “afledningsmanøvre” fra tankene, hvis de kører for stærkt rundt.

Mærk fødderne, græsset, hør fuglene og mærk åndedrættet. Læg dig evt. 5-10 min på ryggen i græsset og tag dybe rolige åndedrag, ånd helt igennem ned i maven og helt op til skuldrene. Mærk så hvordan kontakten mellem hele din krop og jorden beroliger og afspænder.

Bliv ét med jorden, lydene og duftene og mærk, hvordan jorden nærmest optager tankestrømmen og neutraliserer den.

Sig gerne tak (hvis det føles rigtigt) til Moder jord for hendes hjælp og de mange gaver hun altid frit giver og lov hende evt. at gøre, hvad du kan for at mindske forureningen af kloden. Selv jorden er et levende væsen med en form for sjæl.

Jo mere du øver og træner og bliver opmærksom på dit åndedræt, des dygtigere bliver du selvfølgelig og vil være i stand til igennem hverdagen med jævne mellemrum at “tjekke” om åndedrættet er dybt og roligt.  Det bliver en god vane – det bliver en god dag.

Hvis det er for koldt til at gå barfodet og til at ligge ned, så hold i stedet hænderne om et træ eller stå med ryg og hoved ind mod træet og forbinde dig til træets energi. “Der er der ro i tankerne”, og en rodfæstethed og stabilitet vi frit kan bruge løs af. Send det samtidig lidt taknemmelighed for, at det er til og hjælper dig både med ilt og grounding. Også her kan træet faktisk mærke din taknemmelighed og kærlighed, og måske kommer der lige pludselig en duft af gran til dig eller lidt susen i bladene som dets træ-svar.

Et andet “trick” til at skifte fokus kunne være slack.line/at gå på line, som virkelig kræver fuld opmærksomhed – her er der ikke tid til grublerier.

En anden mulighed er fokus på et teamspil, hvor man skal koncentrere sig uafbrudt på bolden og de andre spillere.

En anden simpel teknik er bare at begynde at tælle. Det stopper også tankerne, i hvert fald mens du tæller, og måske giver det lige den ro som er nødvendig for at komme i et andet mood. En af mine venner bliver grounded og focuseret når hun rider på sin hest og bliver et med den og naturen omkring. Leg med en hund eller en kat….. der uanede muligheder, brug din fantasi.

Prøv evt. denne korte øvelse til at komme i en anden stemning og få boostet din selvtillid samtidigt:

Stå med ret ryg og hold armene helt ud til siden, vidtåbne, som om du ville omfavne en kær ven eller veninde, eller hele verden og livet og føl : Her kommer jeg – jeg er super god, jeg er stærk og fri… skru` fuldt op for din fantasi og forestil dig du virkelig er en vinder og har succes, og måske lige vundet melodi grand prix 2018, hvis du er sanger eller musiker, eller fået en første plads i en konkurrence du altid har drømt om at medvirke i, og folk har lige klappet af dig og jublet, du smiler og nyder i fulde drag situationen …tænk rosende ord om dig selv, – “godt gået” –

Stå med de udbredte åbne arme ca. 2 min. og mærk hvad det gør ved dig. Hvis du bliver for træt i armene, kan du indimellem sætte dem i siden – det er også en positur der signalerer selvtillid: “Her er jeg – bare kom an – jeg er ikke til at rokke ud af stedet”.

Der frigives en masse endorfiner samtidig, når du smiler, og også testosteron i denne øvelse, og dermed mere selvtillid. Øvelsen kan lave et u-turn, fra ked af det til glad, hvis du går helhjertet ind i den. Øv dig i at smile så mange gange i løbet af dagen som muligt …også selvom det lige føles lidt kunstigt i starten – det gør noget godt.

Når vores fulde opmærksomhed er på et bestemt emne, er det så godt som umuligt at tænke på, hvor dårligt man har det, eller hvor ked af det man føler sig, og der er uanede muligheder for “sceneskift”. Brug det. Kan du lide at synge så syng frustrationerne, eller smertene, eller glæden ud, gi den fuld gas.  Supergodt.

Altsammen er i bund og grund energi, og hvis energien bliver lukket inde og der bliver overtryk, eller hvis “kedlen kommer i kog”, ja så skal “dampen” jo selvfølgelig ud før eller siden, ellers risikerer man faktisk at det hele går indefter og det kan skabe sygdom.

 sing it out ….dance it out …run and hop it out ….vær opfindsom…. og når og hvor du kan – giv det et kreativt positivt udtryk 👍 og stemning og energi er ændret – faktisk meget enkelt, og når du har fået “smidt stenene ud af rygsækken”, så lad være med at samle dem op igen og læg dem tilbage. Husk nyt focus….

Alle former for motion og sport er selvfølgelig sundt og godt og fjerner hurtigt dårligt humør og fokus fra uønskede tanker, og igen frigives særlige lykkehormoner til hjernen.

7. Kropsholdning – bliv opmærksom på dit kropssprog.

Kroppen er dybt forbundet med mentalt velvære, og en korrekt kropsholdning giver både bedre humør og kan være med til at afhjælpe psykiske problemer som angst og depression, fortæller ekspert. (Uddrag fra Solrød netavis 5 april 2017)

Når mennesker interagerer, foregår omkring 80 procent af kommunikationen gennem kropssprog og ansigtsudtryk. Folk, der er kede af det, krymper sig, mens det er næsten umuligt at fortælle en glad og sjov historie uden at bruge store armbevægelser. De færreste ved dog, at forbindelsen går begge veje. Glæden kommer, når du tvinger et smil på læben, og en ret og sund kropsholdning øger automatisk humør og selvsikkerhed.

Privatpraktiserende psykolog Alex Faarkrog har specialiseret sig i denne sammenhæng og forklarer nærmere:

– Det er nogle meget dybe processer i hjerne og nervebaner, der gør, at sindet og kroppen hænger uløseligt sammen. Påvirker man den ene del, giver det udslag i den anden del. Hvis vi retter os op, holder hagen højt og smiler, sender vi nogle signaler ind i kroppen, så vi bliver gladere og får mere mod på livet. Hvis vi gør det, så sender vi også andre signaler til omverdenen, der af den grund vil reagere anderledes på os.

Motion og bevægelse er derfor ofte en del af Alex Faarkrogs behandling af mennesker med depression og angst.

– En klient med depression hænger ofte meget med hovedet og har en ludende holdning. Nogle gange beder vi dem om at rejse sig, rette ryggen og tage nogle dybe åndedrag med skuldrene tilbage og brystkassen fremme. Pludselig får de en helt anden følelse af deres krop og kan ofte mærke, at en del af depressionstågen letter og humøret bliver bedre, fortæller Alex Faarkrog, ejer af Bjørnebakkens Psykologer.

Det kan dog være svært at holde ryggen ret og skuldrene i den rette position hele dagen – særligt med mange timer på kontoret. Bøjer man nakken blot 15 grader foran skærmen, belastes rygsøjle, muskler og sener med en kraft, der svarer til 12 kilo i modsætning til blot fem kilo i opret position. Et sådan pres på kroppen mangedobler udskillelsen af stresshormonet kortisol.

– Psykologisk set er der en tæt sammenhæng mellem krop og sind, og det er meget muligt, at en holdningskorrigerende trøje hos nogle vil have den indflydelse, at de også føler sig gladere og mere energifyldte.

Se kort video fra DR3 om kropsholdning og depression

9. Positive Tanker og gode vaner – hvad tænker du om dig selv, og “fortæller dig selv”!

Det er enormt vigtigt, hvilken opfattelse vi har af os selv, og hvad vi i længden “fortæller” / tænker om os selv, og andre.

Er din opfattelse af dig selv negativ, at du ikke er god nok, eller ikke dur`til noget, og bliver det en vane at formulere dig og tænke sådan, ja så bliver resultatet formodentlig som du tænker og siger. Tanker er skabende i det lange løb. Roser du dig selv, finder, og focuserer du på dine styrker, bliver det et helt andet program der bliver skabt.

Vi “programmerer” os selv hver dag med de tanker vi tænker og de ting vi gør og føler, det andre fortæller os og synes om os. Det siges at 95% af vores indre dialog med os selv, bestemmer hvordan man kommer igennem dagen.

Tanker, indtryk og følelser, alt sammen bliver en del af vores selvopfattelse, og det bliver efterhånden en vane at tænke på bestemte måde om os selv eller andre – godt eller dårligt.

Det er ofte de samme ting tankerne kredser om dag efter dag, og jo mere energi og opmærksomhed de forskellige “emner” får, jo mere vokser de også helt konkret i hjernes nervebaner. Så det er virkelig vigtigt hvad vi fortæller os selv. Så hvilke tanker “spænder ben” for dig og “trækker dig ned”, og hvilke tanker støtter dig og løfter dig?

Det gælder alle former for opmærksomhed – det vi fokuserer på og beskæftiger os med, og fylder vores hjerne og tanker med via vores 5 sanser, syn, hørelse, smag, berøring og lugt, det vokser og har en indvirkning på vores nervesystem, vore tanker og selvopfattelse. Så beslut dig for sammen med den sunde levevis også at træne “mental fitness”.

Vi ved hvordan mennesker kan blive afhængige af spil, sex, alkohol, ja alt muligt, når det overdrives og gøres igen og igen og igen.

Alle gentagne handlinger /tanker bliver til vaner.  Så hvis du er i gang med at “anlægge en motorvej” af gentagne tanker og vaner, så vær sikker på, at vejen går til den ønskede destination! Ellers begynd at “anlægge en ny bedre rute”.

Træn dig i at tænke i positive og konstruktive baner omkring dig selv, og andre – det vil hjælpe begge parter.

Erstat den negative udgave med den positive udgave, og begynd at se efter styrker og gode egenskaber i stedet. Undgå at dyrke dine svagheder og mangler, og det samme med andre. Hvis du lader være at vande en plante, visner den efter et stykke tid, så “vand de planter du ønsker skal gro i dit livs have”.

Tag ansvar! Alting vender tilbage før eller siden – både godt og dårligt – vi bestemmer selv, hvad vi sår, og hvad der skal høstes.

Vær tålmodig og vedholdende når du går i gang med forandringer – det kræver altid tid at ændre indgroede vaner og lære noget nyt, men med en oprigtig indsats kommer forandringerne, og jo mere 100% du kan tage beslutningen des nemmere bliver det at lave ændringen.

Til sidst er de ønskede tanke-veje og handlings-ruter skabt, hjernen og underbevidstheden har forstået budskabet, og så begynder det at køre, og det meste sker mere og mere pr. automatik. Ligesom da vi lærte at cykle eller børste tænder, til sidst tænker man ikke over det, man gør det bare. En øvet musiker spiller bare og leger med musikken.

Kunsten med tanker er enten at fokusere på de konstruktive og ønskede tanker, og gør det på en måde, der kræver fuld opmærksomhed og nærværelse, eller iagttage dem som feks. drivende skyer på himlen.

Forsøg ikke at fjerne tanker – det vil være så godt som umuligt. Ignorer dem i stedet og accepter, at de er der – det er helt ok, det er naturligt, alle har dem, – det er sindets natur – tankerne ændre sig hele tiden, og ligesom skyerne på himlen, så passerer de bare forbi, og ignorerer du dem visner de som ukrudt bort til sidst.

De meditationsteknikker eller mindfulness øvelser der findes, bruger netop denne teknik, hvor man blot som et “usynligt, stille vidne”, observerer tankerne og følelserne og fornemmelser i sindet og kroppen, uden at dømme om det er godt eller skidt – helt neutralt som et skjult kamera.

Meget hurtigt vil der komme ro indeni, når du bare lader tingene passere forbi, uden indblanding. Du/dig/din bevidsthed forbliver i ro, mens tankefilmen kører af sig selv… prøv om du bare kan nyde oplevelsen i stedet…

(du har tanker, (ligesom du har venner eller bekendte) men er ikke dine tanker, eller venner og bekendte). Ps: skulle det være en dårlig film der bliver vist på “lærredet”, så brug skift-fokus-taktikken og giv sindet en fast opgave at koncentrere sig om.

Der er en tilstand, som findes i os alle, hvor alting er roligt og fredfyldt, og tankerne ikke længere bombarderer os, og sindet ikke galopperer af sted, og hvor vi er mere i kontakt med vores sande væsen, er en slags sjæls-tilstand eller væren, en bevidsthedstilstand, som i en meditation. Vi observerer blot, hvad der sker i kroppen og sindet, uden at kalde det noget, godt eller dårligt.

Faktisk er det lidt at sammenligne med et lille barn, som endnu ikke har fået ordforråd og sprog (ud over de små “vrøvleord” ) – det observerer kun, og uden at dømme noget – og det er en helt naturlig tilstand.

Glæde og lyksalighed er en grundlæggende naturlig tilstand i os alle. Børn er stadigvæk rigtig gode til at være i den tilstand, og de hviler i kærlighed, men som vi bliver ældre skal vi skal som regel lære at finde tilbage til den tilstand igen, for der er en masse krav og gøremål udefra og fra os selv, som tager tid og kræfter. Dagliglivets mange udfordringer med mental støj og uro, indtryk, opgaver og pligter, stres, og måske livslange negative indkodninger om os selv, altsammen er med til at vi nemt kommer væk fra os selv, og “farer vild i skoven” af indtryk, pligter, tanker og impulser.

Men vi kan nemt lære at komme tilbage til “start” – selv i de daglige situationer – bringe den meditative tilstand med os, med en eller to dybe vejrtrækninger og lidt mindfulness, komme ind til roen igen. Den er der hele tiden, vi har den alle, og vi bærer den med os hele tiden, så vi skal bare bruge den.

Også her bliver det med tiden helt naturligt og automatisk at gøre, når bare vi træner og øver os.

10. Alternative Terapier til at løsne op for særlige blokeringer og booste energi-flowet i krop og sind.

Yoga er en rigtig god måde at blive mere kropsbevidst på og mere nærværende i sindet. / Mindfulness ligeså.

  • Kropsmassage kan være rigtig følelsesforløsende.
  • Zoneterapi rigtig godt for de fleste problemer.
  • Healing arbejder energimæssigt på de mere subtile planer, men kan bestemt også virke meget fysisk.
  • Kinesiologi
  • Cranio sacral terapi
  • Tankefelts terapi
  • Blomstermedicin fra Dr. Bach
  • Homeøpati

Der er et kæmpe udbud af alternative behandlingsformer, så prøv dig frem, og læs mere via google.

Indisk ayurvedisk filosofi og lægevidenskab har en meget interessant forklaring på og tilgang til behandling af fysiske og psykiske sygdomme.

Ayurvedisk medicin er en helhedsorienteret, hollistisk, naturlig og alternativ tilgang til livet, krop, psyke og ånd og meget spændende. Det er en hel videnskab som bygger på flere tusind år gammel viden fra Indien. Grundprincipperne er at vi som fysiske mennesker består af de 5 elementer der omgiver os. Luft, ild, jord(mineraler), vand, æter, og alting i naturen har en indbyrdes balance i forhold til disse. Det gælder selvfølgelig om at bibeholde balancen og leve i harmoni med sig selv – sind krop og ånd, og omverdenen, og naturen.

Du kan læse mere om dette via disse link jeg fandt på nettet :

11. Meditation, bøn, sang og mantraer og farvernes betydning.

Et mantra er en særlig sammensætning af bogstaver og ord, som giver en helt særlig frekvens, ligesom hvis du står med 2 ens stemmegafler i hånden og slår den ene an, så vil den anden af sig selv, via vibrationerne, begynde at gå i “positivt selvsving” og udsende samme tone. Et mantra er en frekvens som bringer os i tættere kontakt med vores inderste væsen – det guddommelige i os, og aktiverer den “tone”/frekvens inde i os. Vi er alle et frø af Livet og Det Guddommelige.

Det indiske sanskrit mantra “Om Namah Shivaya”, er et af de mest rensende mantraer, i forbindelse med at fjerne negative vibrationer. Man kan sige det højt og indeni sig selv, nårsomhelst og hvorsomhelst. Om står for Universets oprindelige lyd, og lys, og Shivaya er ikke nogen menneskeliggjort guddom, sådan som han som regel fremstilles, men et udtryk for hele den kosmiske bevidsthed og væren, intelligens og kærlighed, og Namah betyder, jeg bøjer mig for, eller jeg overgiver mig til. Altså : Jeg bøjer mig for lyset og kærligheden “Om Namah Shivaya”

Brug det endelig hvis du føler for det, og brug det især til at få nyt konstruktivt fokus, og komme væk fra negative tanker om dig selv eller andre og ind til din kerne af sandhed og kærlighed.

På You-tube kan du finde inspiration fra Osho – indisk Mester, der viser forskellige mantraer, deres udtale og hvad de betyder, og deres udtale. Det er meget opløftende og fantastisk at bruge, men hav tålmodighed, igen skal der øves og gentages, før du virkelig fornemmer og sanser effekten, det er meget subtilt, men med træning kan du hurtig mærke de gode vibrationer

Dette stemmegaffel-princip, er det samme som sker, når vi skifter focus og bliver et med det vi fokuserer på. Så når vi feks. er i naturen og mærker den sammensmeltning der sker, optager vi naturens frekvens/lyd i os, vi bliver et med naturen, og mere rolige.

Når vi er i et stresset supermarked, bliver vi nemt eet med den energi, og der er stor sandsynlighed for vi også bliver irriterede og stressede – vi identificerer os, mærker stemningen indeni. Og her kan det være rigtig godt lige at bruge en dyb vejrtræknings-teknik, få fat i den indre ro, betragte hele sceneriet, træde symbolsk et skridt tilbage ud af identificeringen, og når der atter er ro på indeni selv, så evt. sende kærlighed og peace ud i hele lokalet – det virker, skulle jeg hilse at sige…prøv det selv af – “peace of cake”.

Alle Farver har en betydning, nogle gør os glade (forårs grønt og et farveorgie af lysende forskelligt farved blomster) andre triste (en grå trist og kedelig dag…..eller sortseende og deprimerende) røde og gule farver virker stimulerende og giver mere energi, grønne og blå harmoniserer og beroliger. Gult er godt for hjernen, grøn for hjertet osv. Så søg og læs om farvernes betydning, hvis det interesserer dig, og brug farvernes gode virkning til at komme i anden stemning.

Dufte kan ligeledes ændre vores stemning og energi og hver duft har sin særlige betydning og indvirken – Æteriske dufte findes i masser af udgaver lige fra forfriskende rensende lemmon, eller lavendel, og pine-tree – fyrretræsduft, til rose, appelsin, mandel osv. De er nemme og gode at anvende i stuen eller soveværelset, feks. via en aroma-diffuser, (som iøvrigt ioniserer rummet med befordrende negative ioner som er godt for os), og de kan købes til ganske rimelige priser, men tjek flere steder. ca. 150 – 300 kr

12. Kæledyr – siger sig selv, er helt fantastisk og gir dig masser af kærlighed, og omvendt, så ren winn/winn situation. 💖

13. Hjælpe andre – gi` dit bidrag. Hvad kan du give til samfundet og hjælpe andre med?  Fjern fokus fra dig selv og lav feks. frivilligt arbejde. ( også win/win situation)

14. Vær kreativ, udtryk dig selv. 

Det er meget vigtigt for at have det godt.  “Lad lysten drive værket” Hvad brænder du for og efter ….? gå i gang....

Det kan være via sang, gymnastik, musik, skuespil/teater, tegne/male, forskellige kreative hobbies

Igen jo mere dedikeret og engageret du er, og kan lægge al din energi i tingene, jo mere tilfredsstillende bliver både processen og resultatet, både for dig selv og andre.

15. Hvad drømmer du om?

Hav et overordnet mål at arbejde frem mod – noget i fremtiden du hele tiden stiler efter og som virkelig får dig til at arbejde for sagen med fuld entusiasme og energi.

Afslutning og håb.

Vi er født af kærlighed, og det er vores kerne, det guddommelige frø vi alle bærer i os. Det lille frø har hele det store træs karakteristika og potentialer i sig til at blive et stort træ, og vi har på samme måde, uanet potentiale og styrke til at udvikle os til hele og kærlige og fantastiske og hver især unikke mennesker og sjæle, hver med sin ganske særlige og vigtige funktion i helheden. Alle har vi en særlig plads og opgave i livets store kosmiske hjul af mangfoldighed, iderighed, fantasifuldhed, sandhed og kærlighed, opgaver og talenter. Og der er altid en løsning på et problem, selv når det ser allersortest ud. Natten er altid mørkest, lige før daggry, men lyset er lige bag horisonten, klar til at bryde igennem. Det gælder om at finde de veje der fører til løsningen.

Se alle problemer som udfordringer i stedet.  Udfordringer til at bliver stærkere, styrke sine rødder, blive mere modig, mere kreativ, klogere, at tænke i nye baner, møde nye mennesker. Lav din egen “Jagten på den forsvundne skat” mission, indtil skatten/løsningen på en udfordring er fundet.

NEVER; NEVER; NEVER – EVER – GIVE UP. SØG…. OG DU SKAL FINDE…. 👍💖🌈🙌😉

Vi har så megen kraft og styrke gemt i os – og vi kan meget mere end vi måske tror.


Bro til hverdagslivet
Frivillig peer-støtte i Rudersdal

’Bro til hverdagslivet’ er med til at fremme et godt hverdagsliv for mennesker med psykiske vanskeligheder.

Korpset består af mennesker, der selv har prøvet psykiske vanskeligheder på egen krop og som er kommet sig nok, til at være frivillig.

Som frivillig får du mulighed for, at tilbyde støtte og følgeskab i hverdagen til borgere med psykiske vanskeligheder. Borgerne skal bo i Rudersdal området og ønske bedre kontakt til f. eks. sociale netværk og aktiviteter inden for kultur, idræt, uddannelse eller arbejde.

Derudover kan du være med til at holde cafe-arrangementer med sociale aktiviteter og temaer omkring recovery.

Læs mere på www.peerstøtte.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *