Lærings- og inspirationsdag den 2. oktober 2017

Peer Støtte Nyheder Leave a Comment

Borgere, medarbejdere og ledere hos projektets partnere inviteres til en fælles
Inspirations- og læringsdag, der har fokus på:

Hvad er et godt hverdagsliv og hvad er god peer-støtte?

Hør borgere, peers, kollegaer og ledere fra hele regionen fortælle om deres erfaringer og visioner. Vær med til at sætte dit fingeraftryk på fremtidens peer-støtte. Dagen byder bl.a. på film, samtalesaloner, workshop, inspirerende oplæg og stand-up.

Hvem
Læringsdagen er for partnere i projekt Peer-Støtte i Region Hovedstaden, som arbejder med eller har erfaringer og interesse i peer-støtte. Det betyder også, at hvis du ikke er tilknyttet en af vores partnere kan du desværre ikke tilmelde dig.

Hvad
Dagen er en mulighed for at mødes på tværs af regioner, kommuner og frivillige organisationer for at udveksle erfaringer, inspirere hinanden og drøfte, hvordan vi kan udvikle fremtidens peer-støttetilbud og det gode samarbejde.

Hvor & hvornår
2. oktober 2017, kl. 10-15.00

Kulturstationen Vanløse
Jernbane Allé 38, 2720 Vanløse

 

 

Tilmeldingsfristen er 4. september 2017


Program

9.00 – 10.00 Ankomst Snak og let morgenmad

10.00 – 10.20 Velkommen Ved konferencier Özlem Cekic og Mads Ellegaard Christensen, formand for styregruppen, Peer-støtte i Region Hovedstaden

10.20 – 10.40 Film: Indtryk fra hverdagen med-peerstøtte fra kommuner og regioner. 10.40 – 11.00 Hvad er den gode peer-støtte? Samtalesalon med peers og borgere: Hvad har betydning for det gode hverdagsliv, recovery-processer og samarbejde? Hvor og hvornår gør peer-støtte den største forskel?

11.00 Pause

11.20 – 11.40 Hvordan kan peer-støtte blive en integreret faglighed og del af vores indsatser? Samtalesalon med kollegaer og ledere til peers.

11.40-12.00 Det Store Depressionsshow Komiker Mads Holm har selv haft en depression. Ved at sætte ord på følelser og situationer, der er så absurde, at de bliver komiske, håber han at bryde et par tabuer.

12.00 – 12.45 Frokost i Café Oasen

12.45 – 12.55 Inspiration: Helsingør kommunes arbejde med at udvikle en peer-strategi Hør om arbejdet med at lave en udviklingsplan for peer-støtte, og hvordan man kan gribe det an. Ved Charlotte Aagaard, centerchef for Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune.

12.55 – 13.10 Hvad kan vi lære fra udlandet om peer-støtte og recovery? Dialog ml. Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, og Klavs Serup Rasmussen, projektleder, Peer-støtte i Region Hovedstaden.

13.10 – 14.00 Workshop: Den ambitiøse vision for peer-støtte Giv et bud på den ambitiøse vision for peer-støtte? Hvad er vigtige elementer og formuleringer at have med fra et borger-, kollega- og peer-perspektiv? Få inspiration til nye vinkler på peer-støtte og recovery, som du kan tage med hjem og bruge i hverdagen.

14.00 – 14.20 Pause

14.20 – 14.55 Fælles opsamling på workshop og afrunding af dagen v. Özlem Cekic

15.00 Tak for i dag!

Klik for at downloade A3 Poster

Klik for at downloade program

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Hvis du er i tvivl om noget mht Læringsdagen eller din tilmelding, kontakt Lena Møller på lm@detsocialenetvaerk.dk eller mobil 22 58 97 18
Lena er fra projekt Peer Støtte i Region Hovedstaden, der på vegne af partnerne arrangerer Læringsdagen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.