De levede erfaringer er guld værd

Det kan være forbundet med både nervøsitet og nysgerrighed at få en helt ny medarbejdergruppe ind i sin midte. Men i Rudersdal Kommune har peerstøtte-medarbejdere vist sig at være en kæmpe ressource. Både fagligt og kollegialt.

Af Mie Brandstrup | Foto: Ida Sommer

I 2015 fik medarbejderne i psykiatrien i Rudersdal Kommune nye kolleger. Tre peerstøtte-medarbejdere blev ansat til at træde ind som en naturlig del af arbejdet med borgere med psykiske vanskeligheder.

Både borgere og medarbejdere oplevede en vis portion spænding og nysgerrighed over udsigten til de nye medarbejdere. For hvad ville deres rolle blive, og hvad kunne man forvente af en gruppe medarbejdere, der ikke udelukkende havde deres viden fra tykke bøger og mange år på skolebænken?

”Det var fantastisk livsbekræftende at læse alle ansøgningerne igennem. Og så kom de tre nye kolleger så som en tidlig julegave sidste efterår. Jeg føler, at det er mennesker, der tilfører os ressourcer og kompetencer, der er helt unikke”, fortæller Marianne Oxholm, der arbejder som ergoterapeut i lokalpsykiatrien i Rudersdal Kommune.

I sit daglige arbejde er hun tilknyttet som bostøtte til borgere i eget hjem og i bofællesskaber.

Peers skal bygge bro
Marianne Oxholms nye kolleger er en del af peerstøtte-projektet, der er et samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri, Det Sociale Netværk og Helsingørs, Københavns og Rudersdals kommuner.

Projektet er udsprunget af satspuljeprojektet Peerstøtte i Region Hovedstaden, og frem til 2018 skal en række peermedarbejdere indgå i de regionale og kommunale indsatser for mennesker med psykiske vanskeligheder.

Den individuelle peerstøtte skal styrke borgernes forudsætninger for at arbejde med recovery og give en tryghed, idet peermedarbejderne ofte har gennemlevet nogle af de samme ting som borgerne.

Derudover skal peermedarbejderne bygge bro mellem regionen, kommunerne og civilsamfundet.

Peermedarbejdere giver håb
Marianne Oxholm har set, hvor stor en gevinst det er at have fået peermedarbejderne som kolleger.

”Jeg oplever, at de udelukkende bliver set som en ressource og indgår på lige fod med de øvrige medarbejdere. Det er en stor gave, at vi har fået kolleger med en anden baggrund. Både i forhold til det faglige og det personlige”.

Hun har også følelsen af, at peermedarbejderne kan tale med borgerne på en anden måde. At de gennem deres egen livhistorie åbner for en anden form for samtaler.

”Der er noget tro og håb indbygget i deres rolle. Både vi kolleger og borgerne kan mærke, at de brænder for sagen, fordi de selv har prøvet at være slået omkuld. Og har rejst sig som stærkere mennesker”, siger hun.

Du kan mere, end du tror
Peermedarbejderne kan i høj grad bruges som det gode eksempel. Både i deres eget arbejde, men også for kollegerne, mener Marianne Oxholm.

”De er gået hele vejen. De har selv været der, hvor mange af borgerne er. De kan se tilbage på et forløb, hvor de måske ikke har troet, at de ville få det bedre. De levede erfaringer er guld værd”, fortæller hun.

Peermedarbejderne kan tage udgangspunkt i deres eget liv, når de er i kontakt med mennesker med psykiske lidelser, og de kan trække på deres egne erfaringer.

Det giver en form for tillid mellem borgerne og peermedarbejderne, der er noget helt særlig, mener Marianne Oxholm.

”Jeg og mine nærmeste kolleger har set effekten af, at en peermedarbejder har gjort en forskel i samarbejdet med en borger i forhold til livshistoriefortælling. Med redskaberne fra uddannelsen har peermedarbejderen været “vand og sol”, som har fået de frø, en medarbejder har sået i gennem mange år til at spire. Resultatet er konkret, at en borger er gået i gang med at nedskrive sin livshistorie og tænker på at få det trykt og muligvis udgivet til dem, der måtte have interesse i at læse den. Det er stort.”

Men Marianne Oxholm bruger også sine peerkolleger som det gode eksempel overfor borgerne.

”Jeg føler, at vi som kolleger får nogle nye vinkler på tingene, nye ideer og indsigter. Det mod som peerkollegerne har bragt og udviser, gør en stor forskel”, siger hun og fortsætter:

”Jeg kan mærke, at jeg er blevet bedre til at sige: ”Det tror jeg godt, at du kan” og fortæller borgerne om, at jeg har en kollega, der har været igennem noget af det samme som dem og er kommet ud på den anden side”.

Sårbarhed er et mindre tabu
Det er de færreste arbejdspladser og personalegrupper, der kan se sig fri for, at der opstår livskriser blandt kollegerne. Stress er efterhånden blevet en folkesygdom og mange oplever, at enten de selv eller deres nære bliver ramt af psykisk sårbarhed som for eksempel en depression. Ligesom fysisk sygdom og sorg kan vælte læsset – både privat og på jobbet.

Marianne Oxholm føler, at der med ansættelsen af peermedarbejderne ubevidst er kommet et større fokus på mental sundhed, og ikke mindst et rum for at kollegerne nu kan tale om ting, som man før i tiden anså som noget meget privat.

”Flere kolleger kender til stress, kriser og depression. Jeg oplever, at vi taler mere åbent om det nu. Der ligger også en styrke i at kunne se tilbage på sit eget forløb og give det videre. Både til kolleger og borgere”.

Hun har selv været sygemeldt med stress for år tilbage. Det fornyede fokus på peerarbejdet og de levede erfaringer har også gjort en forskel for hende personligt.

”Jeg føler mig faktisk enormt lettet over, at det er okay også at bruge sine egne erfaringer i samtaler med borgerne. At fortælle dem hvad jeg synes, der virkede for mig og komme med sparring på den måde. Jeg har på fornemmelsen, at folk ser det som en kompetence, at man har noget personlig erfaring med sig”.


Du kan læse denne artikel og andre om peer-støtte i Peer-magasinet, der sætter ansigt og ord på hvad peer-støtte er i dagligdagen. Magasinet kan downloades her:

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *