Reportage fra den anden side af jorden

Peer Støtte Nyheder Leave a Comment

Sydney, 2017 – MHS Summer Forum: Fra hele verden er myndigheder, forskere og brugerorganisationer samlet for at diskutere det globale tema for psykiatrien i disse år “Choice & Control.”

I store dele af den vestlige verden – herunder England, Canada og Australien – drøfter man i disse år, hvordan støtten til mennesker med psykiske vanskeligheder skal se ud, hvis vi skal tage alvorligt, at ikke bare er det muligt at komme sig, men at man som udgangspunkt skal arbejde ud fra at mennesker kommer sig.

Centralt for udviklingen er, at man ser det som et fundamentalt behov hos alle mennesker, at have kontrol og valgmuligheder i forhold til sin livssituation.

I Australien har diskussion om “choice & control” – meget i stil med England og Canada – betydet indførelsen af NDIS, der er en forskringsmodel for både fysiske, mentale og psykosociale handicap. Kort fortalt fungerer NDIS sådan, at man ud fra de fysiske eller psykiske vanskeligheder man måtte have, får et personligt budget, man kan bruge på at købe den støtte man har brug for i hverdagen.

NDIS blev først rullet fuldt ud i 2016, og ifølge lokale brugerforeninger, er det stadig relativt tilfældigt om der er relevant og meningsfulde tilbud i ens lokalområdet. Men intention er tydelig. Borgerne skal bestemme, hvad der er brug for.

Det er en udvikling der afspejler skiftet fra dengang mennesker med psykiske vanskeligheder tilbragte deres liv på institutioner, til en mere lokalsamfunds og medborgerorienteret tilgang, der har som bærende vision, at mennesker kan komme sig og have en meningsfuld hverdag indenfor samfundslivet – ikke udenfor.

MIND

En af de centrale oplægsholdere var den engelske brugerorganisation  MIND, der under overskriften “Steps to Personalising the System,” fortalte om deres rolle i at udvikle tilbud, der give den enkelte borger mulighed for at træde tættere på – eller længere væk fra – støttetilbud i hverdagen, alt afhængig af, hvad den enkelte føler der er brug for.

Eksemplerne – og dilemmaerne var mange. En af solstrålehistorierne var en borger, der hellere ville købe nogle løbesko og træne sig selv op, end at vente på den næste medarbejder spurgte hvordan det gik. Et dilemma der blev drøftet var, at hvis man nu sad i sin lejlighed og ikke turde gå udenfor en dør – om man så reelt havde noget at vælge mellem.

Modellen bag drøftelserne hedder “stepped care,” og handler om dels at give borgeren kontrol, og samtidig give borgeren lige netop den mest effektive støtte, i forhold til borgerens aktuelle behov. Udfordringen er at sikre, at pengene bliver på området, og ikke ryger til fx andre sundhedstilbud, således at der til sidst kun er støtte til de, der har det dårligst.

En vigtig pointe ved stepped care er, at der er brug for flere forskellige tilbud og aktører end tidligere, hvor man stort set kun tilbød indlæggelser, botilbud og væresteder til mennesker med psykiske lidelser.

Til MHS summer-forum viste dette sig ved, at partnerskaber, inddragelse af NGO’er, brugerorganisationer og uddannelsesinstitutioner var daglig praksis i mange lande – og vigtigt af alt – med et ønske om at sætte brugerne i centrum for alle processer.

Hvad med peer-støtte?

Uanset hvilket indlæg, der var på MHS Summer Forum, var peer-støtte en naturlig del af de indsatser, der blev drøftet- uanset om der blev talt om indlæggelse, misbrugsbehandling eller undervisning i hverdagen.


Kan det bruges herhjemme?

Efter Psykiatriudvalgets rapport i 2013, har der været en række udviklinger, hvor stepped care måske er kan bruges til at drøfte, hvordan støtten til psykisk sårbare hænger bedst sammen. Herhjemme har der uafhængigt af hinanden været drøftet, om man kan bløde grænserne op mellem institutionerne og  omverdenen, mange steder ser man en styrkelse af den ambulante psykiatri og indenfor behandlingspsykiatrien, er fx de fleksible ACT teams en måde at arbejde med step-up & step down på.

Derudover arbejder flere kommuner i disse år med FIT (Feedback Informed Treatment), der bl.a. har som formål at identificere den mest effektive indsats, i forhold til situationen her og nu.

Mht til det centrale tema om “Choice & Control,” er der en hel række skridt derhen, som vi endnu ikke har taget herhjemme. Det første skridt handler om næste generation af nationale handlingsplaner, som videreudvikling af den seneste “Ligeværd” fra 2014.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.