Ses vi til topmødet 1. oktober?

Så er det på lørdag den 1. oktober at Psykiatri Netværket holder topmøde på Skt Annæ Gymnasium.

Topmødet handler i år om peer-støtte i dets mange afskygninger, og hvis du deltager har du muligheden for at møde os hele to gange:

Kl. 10.15 - 10.45 Peer-projekter i Danmark, Tre peer-projekter og PeerNetværket Danmark i samtale om metoder og foreløbige erfaringer
Mød de fire peer-projekter, der er en del af Socialstyrelsens landsdækkende afprøvning af peer-støtte

I projekt ”Peer-støtte i Region Hovedstaden” ansættes man i kommuner eller region til at lave individuel peer-støtte eller gruppeforløb.
Man påbegynder sin uddannelse, når man er blevet ansat, der løber over et år sideløbende med ens ansættelse.

I projekt ”Peers som brobyggere” i Region Sjælland skal man først deltage i et uddannelsesforløb over 10 dage.
Efterfølgende er en mindre gruppe peer-støttemedarbejdere ansat til at gennemføre recovery-undervisning eller være peer-udskrivningsguider fra psykiatrien.

I projekt ”Ligestillet Støtte” i Region Midtjylland forløber undervisningen over tolv uger med 2 x 3 timers undervisning pr. uge og efterfølgende lønnede og frivillige peer-støtteopgaver.
Også i Region Midt laver peers recovery-undervisning og peer-guider i forbindelse med udskrivelse fra psykiatrien.

Peer-Netværket Danmark er et landsdækkende netværk for mennesker, der på forskellig vis arbejder i Peer-støtte funktioner.

Kl. 13.00 til Kl. 14.30 Oplæg: Fra egne erfaringer til erfaringskompetencer – hvad skal der til?
I dialoggruppen vil du blive præsenteret for uddannelsen til peer-støttemedarbejder og høre om, hvad der er med til at sætte sine egne levede erfaringer ind i en ramme, der kan komme andre til gavn.

Alle kan deltage i workshoppen – også gerne pårørende og medarbejdere i psykiatrien.

Oplægsholdere: Projektleder Klavs Serup Rasmussen, projektmedarbejder Gry Krath Johansen fra projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden samt Johan Hoffmann, peer-støttemedarbejder i Københavns Kommune.

Arrangør: Det Sociale Netværk.

Har du ikke fået tilmeldt dig?

Måske kan du stadig nå det – tilmeld dig her

Psykiatritopmødet finder sted den 1. oktober 2016 på
Sankt Annæ Gymnasium,
Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.