Til ledere peers og kollegaer: Her kan du se, hvad der sker lige nu i peer-projektet, og hvem du kan spørge, hvis du er i tvivl om noget:
Peer-uddannelsen slutter i april
Den 28. og 29. april fremlægger peer-støttemedarbejderne deres afsluttende opgave. Opgaven er en beskrivelse af, hvordan tilbuddet om peer-støtte kan se ud på jeres arbejdsplads.
Derefter overgår uddannelsen til erfa-grupper for peer-støttemedarbejderne. De holdes ca. en gang om måneden. Psykolog Jonas Gustafsson og Laura Nygaard fra projektkontoret er tovholdere.
Er du nysgerrig på, hvad uddannelsen har indeholdt, kan du finde mere om det her
Opsamling af de første erfaringer & opstart af evalueringsskemaer
Peer-projektet handler i sin kerne om at afprøve, hvilken forskel peer-støtte gør i kommunale og regionale tilbud. Derfor gennemfører Socialstyrelsen flere forskellige evalueringsaktiviteter frem til juni 2018.
Frem til sommerferien i år, vil flere arbejdspladser være involveret i at afprøve et spørgeskema til modtagerne af peer-støtte. Derudover vil peer-støttemedarbejderne blive bedt om at afprøve et registreringsskema. Formålet er at afklare, hvornår og hvordan det er meningsfuldt i jeres hverdag, at registrere og spørge om peer-støttens betydning.
Frem til midt i maj:
– Test af spørgeskema til de brugere, der modtager peer-støtte.
– Test af registreringsskema – et redskab til peers, hvor de registrer den peer-støtte de laver
Én dag i maj (endelig dato er på vej):
– Fokusgruppe-interview med alle peer-støttemedarbejdere
Er der noget du mangler? Er der noget vi har misset?
Projektet forsøger at tage så lidt tid fra jeres kerneopgaver, som muligt. Det kan betyde, at du har spørgsmål eller forslag, som du ikke føler, bliver adresseret. Du skal endelig kontakte os, hvis det er sådan.
—
Her på www.peerstøtte.dk kan du finde mere information om projektet, og hvordan din organisation er repræsenteret i projektet. Du kan også downloade alt om projektet, finde recovery-redskaber og meget mere.
Kontakt
Skriv til os – eller kontakt os på:
Projektleder 23 96 49 53 |
Uddannelsesansvarlig |
Evalueringsansvarlig gj@detsocialenetvaerk.dk |